
Besøg et affaldssorteringsanlæg
Få et kig bag kulisserne – lær om affaldssortering og CO2-udledning – besøg et affaldssorteringsanlæg i udkanten af Prag.
På affaldssorteringsanlægget får I et spændende indblik i, hvordan hverdagsaffald bliver omdannet til værdifulde ressourcer. Her sorteres blandt andet metal og papir ved hjælp af moderne teknologi og omhyggeligt manuelt arbejde. Under besøget bliver I introduceret til hele processen – fra det øjeblik affaldet ankommer til anlægget, til det er sorteret, presset og klar til at blive sendt videre.
I får mulighed for at se, hvordan metalaffald bliver adskilt efter type og kvalitet, så det kan smeltes om og genbruges i nye produkter. På samme måde sorteres pap- og papiraffald, så det kan genanvendes til nye papirmaterialer. Alt affaldet bliver nøje kategoriseret og videresendt til samarbejdende virksomheder, der står for den videre forarbejdning og genanvendelse.
- Metalaffaldet bliver sorteret i jern- og aluminiumsdåser, hvorefter det bliver sendt videre til andre firmaer til genanvendelse.
- Papiraffaldet bliver sorteret i forskellige typer papir, presset til store papirballer og sendt videre til papirfabrikken.
I vil desuden høre hvilke tanker man har gjort sig for fremtiden, for at reducere CO2-udledningen i produktionen.
Under besøget kan I tilkøbe jeres egen guide, som oversætter turen for jer.
Varighed: 90 minutter
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Pris for besøg, pr. person: kr. 85,-
Pris for guide til besøg: kr. 1.150,-
Besøget foregår i udkanten af Prag, bus anbefales.
Har du spørgsmål, kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.