Besøg Jørn Utzons sommerhus
Besøg Jørn Utzons sommerhus
Oplev et af de mere private og anderledes værker af den danske arkitekt Jørn Utzon på Mallorca. Villaen, Can Lis, ligger spektakulært på klippekysten ved Portopetro, og blev opført som Utzons private sommerhus.
På besøget får I mulighed for at opleve, hvordan Utzon lod sig inspirere af Mallorcas natur, lys, landskab og lokale byggematerialer. Villaen er bygget i sandsten og består af flere mindre bygninger, der er placeret, så de åbner sig mod havet og omgivelserne. De enkle former, materialerne og det naturlige lys er med til at skabe en helt særlig sammenhæng mellem arkitektur og natur.
Can Lis giver et spændende indblik i Utzons arkitektoniske tanker og i den måde, han arbejdede med lys, rum, materialer og omgivelser. Samtidig er besøget en mulighed for at opleve et mere personligt værk fra arkitekten bag Sydney Opera House.
Et besøg i Utzons villa er særligt relevant for grupper med interesse for arkitektur, design og kunst, men giver også et fascinerende indblik i, hvordan dansk arkitektur møder den mallorcinske byggestil og natur.
Bemærk: Huset er ikke særlig stort, og besøget varer ca. 30 minutter. Det er gratis at besøge huset, men det er ikke muligt at bestille billetter på forhånd. Man møder derfor op på stedet og stiller sig i kø
Adresse: Avinguda Jorn Utzon 80B, Porto Petro
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Besøget er gratis men kan desværre ikke bestilles igennem Alfa Travel
Har du spørgsmål, kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.
Bookes gennem: Fairtravel