Byvandring med tidligere hjemløs
Interessant og lærerig byvandring med tidligere hjemløs.
En studietur skulle gerne give deltagerne oplevelser for livet – og en dybere indsigt i andre menneskers livsvilkår og måde at leve på. Derfor anbefaler vi varmt denne byvandring, der fører jer forbi steder, som man normalt ikke finder i en almindelig rejseguide.
Her er det guiderne selv, der fortæller deres personlige historier undervejs, hvilket gør hver tur forskellig – og unik.
Under gåturen oplever I Amsterdams bymidte gennem øjnene på en tidligere hjemløs med et tidligere stofmisbrug. Gennem spørgsmål som “Hvor kan jeg sove tørt?”, “Hvordan skaffer jeg hurtigt penge til stoffer eller alkohol?”, “Hvor finder jeg mad, og hvor er jeg sikker?” får I indblik i en hverdag præget af overlevelse.
Guiderne deler åbent deres personlige fortællinger om, hvordan de endte på gaden, hvordan de overlevede i det rå og usikre miljø i Amsterdams Red Light District, og hvordan de siden har fundet tilbage til et nyt liv – blandt andet som guider på denne særlige byvandring.
Et stærkt og tankevækkende indslag for alle skoleklasser.
Mødested: Café Dwaze Zaken, Prins Hendrikkade 50, 1012 AC Amsterdam (cafebordene er forbeholdt betalende kunder).
Bemærk : Turene afvikles onsdag, fredag, lørdag og søndag.
Varighed : 90-120 minutter
Der kan være max. 20 personer pr. guide.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Vejledende pris pr. person. kr. 180,-
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.