
Cykeltur – den bæredygtige by
Cykeltur – den bæredygtige by
Tag gruppen med på Cykeltur – den bæredygtige by, som er ideel for grupper, der brænder for bæredygtighed, og som ønsker at udforske Berlins vej mod at blive CO₂-neutral på 2 hjul.
En oplevelse der forbinder spændende byinitiativer, med individuel klimaindsats. I dykker ned i de primære kilder til emissioner—luftfart, madspild, mode, transport og energi. Gruppen får mulighed for at udforske byhaver, bæredygtige butikker og unikke rekreative områder.
I stifter bekendtskab med Berlins blomstrende cykelkultur, og inspirerende projekter som Holzmarkt.
Holzmarkt er et bæredygtigt mini-samfund som besøges sidst på turen, inden gruppen afslutter ved det store åbne område Tempelhofer Feld.
Lidt om firmaet bag turen
Cykelturen er informativ og velegnet til uddannelsesmæssige formål. Den udbydes af et firma som blev grundlagt i København i 2017. Siden har firmaet etableret sig i Berlin, med ønske om at udbrede konceptet til flere grønne byer, da hver by har sin egen grønne historie at fortælle.
Varighed: ca. 3 timer
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Pris pr. person: kr. 400,- (Min. 20 deltagere – max. 30 deltagere i gruppen)
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.
Bookes gennem: Fair Travel