Haus der Wannseekonferenz
Haus der Wannseekonferenz – en rystende fortælling
Haus der Wannsee-Konferenz, som nu fungerer som museum, blev åbnet den 20. januar 1992, på 50-årsdagen for den tragiske Wannesee konference. Museet tjener som et vigtigt mindesmærke for Holocaust, og det er dedikeret til undervisning om de menneskelige konsekvenser af racisme og intolerance. Her præsenteres dokumenter, vidnesbyrd og interaktive installationer, der belyser de beslutninger og de ideologier, der førte til en af de mest grusomme episoder i menneskehedens historie.
Gennem sin eksistens har museet til formål at opretholde minderne om ofrene og skabe en platform for refleksion over det ansvar, vi alle har for at forhindre gentagelse af sådanne tragedier i fremtiden. Det understreger betydningen af historisk bevidsthed og samfundets rolle i at modarbejde antisemitisme og andre former for diskrimination i nutiden.
Guidet rundvisning – Gratis
For skolegrupper er der mulighed for gratis rundvisning på ca. 2 timer, med udgangspunkt i den permanente udstilling. Der er ligeledes mulighed for studiedage eller seminarer. Disse arrangementer er også gratis for skoler (mulighed for flere forskellige sprog). Ønsker I at deltage i noget af dette, skal der foretages reservation i god tid.
Der er mulighed for at melde sig til specielle undervisningsforløb på stedet, som omhandler blandt andet jødernes og socialismens historie.
Entre er gratis!
Bemærk! Grupper over 10 skal forudbestille inden ankomsten – i god tid!
Bestilling:
Besøget/besøgene kan desværre ikke bestilles gennem AlfA Travel. Vi anbefaler at gruppen selv tager kontakt til besøgsstedet.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.