Krakows skjulte perler
Vi holder os konstant ajour med de nyeste trends og unikke oplevelser. Derfor kan vi præsentere nogle af Krakows skjulte perler.
Vi besøger regelmæssigt vores rejsemål. Kendskabet til rejsemålet er en af de vigtigste forudsætninger, for at kunne levere en god service og relevant sparring i planlægningen. Når rejserådgiverne besøger vores destinationer, fokuserer de på de ting man skal se. Derudover fokuserer de også på de små hemmelige perler, som alle destinationer gemmer på og som ikke lige er til at google sig til.
Vores erfaring betyder, at vi ved, hvad der skal holdes øje med. Samt hvad der kan give rejsen et særlig twist. Læs med nedenfor eller kontakt os for en snak.
I Krakow fremhæver rejserådgiverne disse særlige perler:
- Oplev Kopiec Krakusa/krakushøjen på jeres grupperejse til Krakow. Højen menes at være hvilestedet for Krakows mytiske grundlægger, den legendariske konge Krakus. Den ligger på Lasota-højen, cirka 3 kilometer syd for centrum, og i en højde af 271 meter tilbyder højen en flot udsigt over byen.
- Gå en tur i Park Dębnicki, en rolig park tæt ved floden Vistula. En sand skjult perle i Krakow. Her skaber små træbroer og blomsterpergolaer en romantisk og afslappet atmosfære. Det kuperede terræn kombineret med et rigt udvalg af planter og træer giver parken en helt særlig charme og gør den til et ideelt sted at trække sig væk fra byens travlhed.
- Besøg Rynek Underground Museum, som I finder under byens hovedtorv. Museet tager besøgende med flere hundrede år tilbage i tiden og viser, hvordan livet i middelalderens Kraków udfoldede sig direkte under den nuværende by. Med sin kombination af historie, teknologi og autentiske udgravninger er museet en spændende oplevelse for både historieinteresserede og besøgende, der vil opleve Krakows fortid på en helt særlig måde.
- Besøg Nowa Huta, et område opført efter Anden Verdenskrig i den karakteristiske socialistiske realistiske arkitekturstil. Her præges bybilledet af brede boulevarder, store pladser og monumentale bygninger. Et besøg giver et anderledes og interessant indblik i Krakows historie og byens udvikling i den kommunistiske periode.
- Besøg Kalkstensbruddet Zakrzówek, en fritidspark og sø med stejle klipper og krystalklart vand. Stedet tilbyder svømning, dykning, gåture og en fantastisk udsigt over byen og den omkringliggende natur. Parken har fem bassiner med dybder fra 40 centimeter til 2 meter, der er forbundet med flydende pontoner og giver unikke muligheder for afslapning og rekreation ved og i vandet.