Mdina – den gamle hovedstad
Tag gruppen med på besøg i Mdina – den gamle hovedstad
Besøg Maltas gamle hovedstad, Mdina, som også er kendt som “den stille by”. Der er mulighed for at lave en halv- eller heldagsudflugt til Mdina – den gamle hovedstad.
Halv dag – varighed af ca. 4 timer:
På denne tur kommer I bl.a. til at se byens imponerende bastioner, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Malta. I selve Mdina er der masser af arkitektur at beundre, mens I går rundt i middelalderbyens snoede gader – fulde af bla. patriciervillaer, barokke kirker, klostre og paladser. Efterfølgende går turen videre til Rabat, og her skal I bl.a. se Wignacourt Museet, St. Paul’s grotte samt San Antons Gardens – en smuk botanisk have.
Hel dag – varighed af ca. 8 timer:
Denne tur har samme indhold som halvdagsturen, og derudover får I også mulighed for at besøge kunsthåndværkerbyen Ta’ Qali. I Ta’ Qali kan I se de lokale håndværkere skabe typiske maltesiske produkter som eksempelvis blonder, vævede ting, sølv, filigran, keramik og blæste glas. Til slut har I et besøg i den botaniske have i San Anton samt i Mosta, hvor byens kirke har en af Europas største kupler.
Pris ved bestilling hos AlfA Travel:
Halvdagsudflugt fra kr. 260,- pr. person
Heldagsudflugt fra kr. 440,- pr. person
Prisen inkluderer bus, guide og eventuelle entréer. Prisen er gældende ved min. 25 deltagere.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.