
Paris skjulte perler
Vi holder os konstant ajour med de nyeste trends og unikke oplevelser
Vi besøger regelmæssigt vores rejsemål. Kendskabet til rejsemålet er en af de vigtigste forudsætninger, for at kunne levere en god service og relevant sparring i planlægningen. Når rejserådgiverne besøger vores rejsemål, fokuserer de på de ting man skal se. Derudover fokuserer de også på de små hemmelige perler, som alle destinationer gemmer på og som ikke lige er til at google sig til.
Vores erfaring betyder, at vi ved, hvad der skal holdes øje med. Samt hvad der kan give rejsen et særligt twist. Læs med nedenfor eller kontakt os for en snak.
I Paris fremhæver rejserådgiverne disse særlige perler:
- Besøg Musée d’Orsay på jeres studierejse. Her kan I lade jer fortrylle af kunstens magi. Når I træder ind i det imponerende museum, så tag turen op til femte etage. Her vil I blive mødt af en betagende udsigt over Paris. Gennem museets store urskive åbner der sig et vidunderligt panorama af byens snørklede gader, tårne og tagrygge.
- Udforsk Arènes de Lutèce – en af Paris’ skjulte juveler, som de færreste besøgende oplever. Dette gamle romerske amfiteater, ligger usynlig fra de travle gader og gemmer på nutidens hemmeligheder, samt en fortid fyldt med drama og kamp, hvor gladiatorer i blodige kampe mødte vilde dyr foran flere tusinde fascinerede tilskuere.
- Vi foreslår, at I tager et øjeblik til at standse ved nogle af Paris’ charmerende Wallace-fontæner. Disse elegante, historiske skulpturer spreder sig som skjulte juveler gennem byens gader og har i over 150 år forsynet både lokale og besøgende med frisk, rent drikkevand. Tag fx et fredeligt pitstop ved den smukke Place Saint-Sulpice, hvor I kan fylde jeres drikkedunke med det klare, forfriskende vand.