Portlantis – Rotterdam Havn
Portlantis – Rotterdam Havn
Portlantis er et nyt og spændende oplevelsescenter i Rotterdams havn, placeret ved Maasvlakte 2. Bygningen er let at kende på sin futuristiske stil, de røde trapper og den flotte udsigt fra tagterrassen.
Her oplever I på egen hånd de interaktive udstillinger, hvor I lærer om livet i en af Europas største havne. Man kan blandt andet prøve at styre et skib ind i havn, og finde ud af hvad der gemmer sig i de mange containere. Udstillingen giver også indblik i, hvordan havnen påvirker hverdagen, og hvordan shipping og industri arbejder mod en grønnere fremtid.
Efter besøget tager en guide jer med på en bustur rundt i havnen. Her oplever I den nyeste del af havnen, og ser hvordan den fungerer i praksis, med moderne terminaler og offshore-aktiviteter.
Det er muligt at tilkøbe en 75 minutters sejltur i havnen.
Alt foregår midt i Rotterdams havn, og besøget er derfor oplagt for jer, der ønsker en spændende og hands-on oplevelse af havnens betydning og arbejde.
Bemærk: Bus er obligatorisk for denne tur, da gruppen kører i bus rundt på havneområdet. Rejser gruppen ikke med egen bus, så kontakt os venligst for pris på busleje.
Portlantis besøges på egen hånd mens turen rundt på havnen er med engelsktalende guide.
Adresse: Prinses Máximaweg 301, 3199 KG Maasvlakte Rotterdam, Havennummer 8804
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Pris pr. person : kr. 240,-
Tilkøb Sejltur – Pris pr. person : kr. 178,-
Bemærk : Max 60 personer pr. gruppe.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.
Bookes gennem: Fairtravel