
Byen med alternative briller
Gør planlægningen nemmere og spar penge!
Vil I gerne opleve Rom fra en anden side end den gængse og vige lidt udenom de turistpakkede attraktioner? Måske har I, af faglige eller sociale årsager, ønsker om at få “det alternative Rom” på jeres program?
Vi har gjort det nemt for jer, og sammensat en programpakke hvor I får lov at opleve Rom med alternative briller.
Pakken består af følgende aktiviteter:
Skattejagt (vælg frit mellem 2 forskellige skattejagter)
Kajaktur på Castel Gandolfo søen
Middag på traditionel, italiensk restaurant
Skattejagt (vælg 1 af 2 skattejagter)
Tur 1: Skattejagt i Roms gader
Turen starter på Piazza del Popolo, hvor jeres guide inddeler jer i hold og udleverer bykort og spørgeskemaer. Hvert hold skal derefter bevæge sig rundt i Roms gader og selv løse opgaverne og svare på spørgsmålene. I mødes til sidst og får udnævnt et vinderhold.
Tur 2: Skattejagt med temaet Engle og Dæmoner
Denne skattejagt har samme indhold som ovenstående, men her følger I i fodsporene på Dan Browns bestseller og den velkendte film Engle og Dæmoner.
Kajaktur
3 timers kajaktur på Castel Gandolfo søen. Turen starter med undervisning på land i teknikken omkring padling. Alle guiderne er uddannede kajakinstruktører og vil løbende på turen give jer teknisk undervisning. Alle udstyres med redningsvest, kajak, padler samt en vandtæt pose til medbragte ting. Undervejs på turen fortæller guiderne om Castel Gandolfo og de unikke historiske spots der ligger omkring søen.
Italiensk middag
En hyggelig aften, hvor hele gruppen spiser aftensmad sammen. Vi booker plads til jer på én af følgende romerske restauranter; Santa Maria Maggiore, Archi Romani eller Alla Buona Cucina da Gianni, hvor I kan vælge en 2-retters menu.
Pris ved bestilling hos AlfA Travel:
Pr. person: kr. 448,-
Har du spørgsmål, kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.