Selvvalgt oplæg af ekspert inden for bæredygtighed – Amsterdam
Grupper, der har særlig interesse for bæredygtighed m.v., kan få et ekspertoplæg om konkrete emner inden for netop bæredygtighed og urbanisme relateret til Amsterdam.
De forskellige oplæg varer cirka 60 minutter og ledsages af en PowerPoint-præsentation. Der vil undervejs være rig mulighed for at stille masser af spørgsmål.
Hvis det har interesse, er det desuden muligt at kombinere oplægget med en 2½ times cykeltur – også i bæredygtighedens tegn.
EKSEMPEL PÅ TEMA: Amsterdams Start-up og Entrepreneurship Ecosystem:
I dette oplæg vil I få et overordnet indblik i Amsterdams start-up miljø i form af en 1½ times præsentation og diskussion efterfulgt af 1 time til fods gennem enten Marineterrein Innovation District eller “Knowledge Quarter” i det finansielle distrikt. Oplægsholderen på dette oplæg, Cornelia, startede sin karriere som ingeniør i Canadas olie- og gasindustri, og flyttede derefter til Freiburg for at gennemføre en praktikplads ved Oeko Institute. Senere flyttede hun til Amsterdam, hvor hun arbejdede med Climate Focus, som klimaforandringskonsulent. I løbet af de sidste 5 år har Cornelia arbejdet med klimaforandringer, affaldshåndtering og urbanismeprojekter i Vancouver og Amsterdam. I dag har Cornelia etableret sin egen virksomhed, som bl.a. tilbyder oplæg og cykelture i Amsterdam, og som fokuserer på vidensoverførsel og kapacitetsopbygning for internationale delegationer, der er interesserede i “best practices” inden for bæredygtig og smart byudvikling.
Praktisk information:
Start/slutpunkt for dette program: Marineterrein Innovation District (Kattenburgerstraat 5)
Varighed: 60 min / 150 min inkl. cykeltur
Sprog: Engelsk
Max 30 personer pr. guide
Priser:
Fra 7.600 kr. pr. gruppe
Priser er altid på forespørgsel
Kontakt din rejserådgiver for yderligere information.