Sådan tilmelder du dig rejsen

Når du deltager i en grupperejse med AlfA Travel, skal du registrere dine oplysninger i vores tilmeldingssystem AlfA Gate. Oplysningerne bruges til at arrangere blandt andet indkvartering, transport og besøg på rejsen.

Hvis du bruger passcanning, så tager det kun ca. 2–3 minutter at registrere dine oplysninger.

Du skal bruge:
dit pas
din telefon

Se videovejledning: Sådan tilmelder du dig.

Hvis du har spørgsmål eller udfordringer med registreringen, så skal du kontakte din gruppeleder.

💡 Tip

Vi anbefaler at åbne invitationen på din telefon, så du kan scanne dit pas direkte med kameraet.

Gode råd før du registrerer dig

  • Angiv altid navn og oplysninger præcis som de står i dit pas
  • Hav dit pas klar, før du starter registreringen
  • Vi anbefaler at scanne dit pas, det mindsker risikoen for fejl
  • Hvis du får nyt pas, skal du give din gruppeleder besked
  • Indsend dine oplysninger inden fristen

1. Åbn din invitation

For at registrere dine oplysninger skal du først inviteres til rejsen i AlfA Gate af din gruppeleder.

Du kan modtage invitationen på tre måder:
1. Via en QR-kode
2. Via et unikt tilmeldingslink
3. Via en e-mail fra din gruppeleder med et tilmeldingslink

2. Scan QR-koden eller klik på linket

Du kan starte registreringen på to måder:

Hvis du har modtaget en QR-kode:
1. Åbn kameraet på din telefon
2. Scan QR-koden
3. Tryk på linket, der vises på skærmen
4. Tilmeldingsformularen åbner automatisk

Hvis du har modtaget et link:
1. Klik på linket du har modtaget.
2. Tilmeldingsformularen åbner, hvor du kan indtaste dine oplysninger.

Du kan åbne linket på både computer og mobil, men vi anbefaler at bruge din telefon. Så kan du nemt bruge kameraet til at scanne dine pasoplysninger.

3. Registrer dine oplysninger

Du kan enten scanne dit pas eller indtaste oplysningerne manuelt.

Scan dit pas (anbefalet)
Tryk på “Scan pas”, og giv tilladelse til at bruge kameraet. Hold kameraet over det maskinlæsbare felt nederst i passet, indtil oplysningerne overføres automatisk til formularen. Kontrollér, at oplysningerne er korrekte, og udfyld derefter de resterende felter.

Indtast manuelt
Hvis du foretrækker at indtaste manuelt, kan du indtaste alle oplysninger selv. Sørg for, at de stemmer 100% overens med oplysningerne i dit pas.

4. Vælg forsikring

Det er vigtigt at tage stilling til, om du har brug for forsikring i forbindelse med rejsen.

AlfA Travel samarbejder med Gouda Rejseforsikring og tilbyder både afbestillingsforsikring og rejseforsikring. Afbestillingsforsikringen dækker frem til afrejse og koster 7 % af rejsens pris (+ 1,1 % statsafgift). Den skal bestilles og betales sammen med depositum. Rejseforsikringen dækker under selve rejsen, og prisen afhænger af rejsemål og varighed.

Ønsker du at tegne forsikring, skal du kontakte din gruppeleder. Læs mere om vores forskellige forsikringsmuligheder her.

5. Godkend og afslut

Når du har udfyldt alle oplysninger, skal du gennemgå formularen og sikre, at alt er korrekt. Herefter skal du godkende betingelserne og eventuelt give samtykke til følsomme oplysninger, fx allergier.
Tryk på “Gem” for at afslutte registreringen. Du kan først gemme, når alle felter er udfyldt.

6. Kvittering

Når registreringen er gennemført, modtager du en kvitteringsmail. Hvis du senere skal ændre dine oplysninger, skal du kontakte din gruppeleder.

VIDEO - Sådan tilmelder du dig rejsen

Se vores instruktionsvideo, som beskriver, hvordan du registrerer dine data i forbindelse med grupperejsen.

Klik på pilen til venstre for at starte videoen.

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)