Om AlfA Travels Studierejselegat
AlfA Travels Studierejselegat består af en samlet legatpulje på 300.000 kr. pr. år. Der kan søges om én legatportion pr. deltager på op til 3.000 kr. Støtten gives som et engangsbeløb og fratrækkes som en rabat på gruppens faktura. Støttebeløbet kan ikke overstige deltagerens pris for rejsen.
AlfA Travel vurderer alle ansøgninger individuelt og forbeholder sig retten til at fastsætte støttebeløbet. Det betyder, at der også kan bevilges et lavere beløb end det ansøgte. Legaterne uddeles, så længe der er midler tilbage i den årlige pulje. Ansøgningen skal sendes til AlfA Travel. Det er gruppelederen eller skolen der i god tid inden afrejse sender ansøgningen – seneste frist for ansøgning er 3 måneder inden afrejse. Ansøgningen sendes til [email protected].
Hvem kan søge?
- Deltagere som skal på en studierejse arrangeret af AlfA Travel og hvor deltageren selv betaler for rejsen (det betyder, at der fx ikke kan søges om støtte til rejser, som indgår som en del af skolebetalingen – fx efterskolerejser)
- Ansøgninger indsendes af gruppens lærer, underviser eller skolens administration på deltagerens vegne
Hvad lægger vi vægt på?
Vi ser ikke på karakterer eller faglige præstationer. I stedet ser vi på, hvem der har mest brug for en hjælpende hånd. Formålet med legatet er at bidrage til, at økonomi ikke bliver en afgørende barriere for udvalgte elevers mulighed for at deltage i studierejsen.
Vi lægger blandt andet vægt på:
- At eleven uden legatet ikke kan deltage eller vil have svært ved at deltage i rejsen
- At rejsen har betydning for elevens trivsel, fællesskab eller udvikling
- At ansøgningen er ærlig, realistisk og relevant
- At ansøgningen indsendes af skolen, læreren eller underviseren
Hvordan ansøger man?
Vi tror på tillid og samarbejde. derfor har vi gjort ansøgningsprocessen enkel og u-bureaukratisk. Det er som udgangspunkt en lærer eller en anden repræsentant fra skolen, der skal indsende ansøgningen. Denne skal indeholde nedenstående punkter:
- Elevens navn og klassebetegnelse
- Gruppens ordrenummer hos AlfA Travel
- Det beløb der søges støtte til (max kr. 3.000,- pr. deltager)
Kort beskrivelse af, hvorfor støtten er vigtig for elevens mulighed for at deltage til rejsen. Af hensyn til elevens privatliv skal ansøgningen ikke indeholde personfølsomme oplysninger.
Ansøgningen sendes til [email protected] og mærkes “Studierejselegat”.
Deadlines og praktisk information
- Ansøgningen skal sendes i god tid og senest 3 måneder inden afrejse
- Legaterne uddeles løbende og ansøgninger behandles løbende, så send din ansøgning så snart den er klar
- Vi forventer at kunne svare senest 2 uger efter ansøgningen er modtaget
- Ved aflysning af hele gruppens rejse, så bortfalder rabatten og støttebeløbet bortfalder eller tilbagebetales til AlfA Travel
Har du spørgsmål?
Er der noget du er i tvivl om, er du meget velkommen til at kontakte os. Tal med din rejserådgiver eller ring til os på 70 22 88 70. Du er også velkommen til at sende os en mail på [email protected].