Arkæologisk museum og naturreservatet Zasavica
På denne heldagstur besøger I et arkæologisk museum , et naturreservat og kommer på bådtur med fotosafari.
Det arkæologiske museum i Sremska Mitrovica
Turen starter med, at I i selskab med en lokal engelsktalende guide kører i bus til byen Sremska Mitrovica. Her besøger I det arkæologiske museum, der viser resterne af den blomstrende og magtfulde romerske by Sirmium. Historien om byen, som nu ligger skjult under gaderne i nutidens by Sremska Mitrovica, starter under Kejser Augustus’ invasion af Illyricum i årene 35-33 f.v.t. og varer frem til år 582 e.v.t. De første arkæologiske udgravninger i Sirmium begyndte i 1957 ved det kejserlige palads, og blev opdaget ved en tilfældighed under opførelsen af et højhus-byggeri på stedet.
Naturreservatet Zasavica – med gåtur, bådtur og fotosafari
Turen fortsætter herefter til naturreservatet Zasavica. Området, der er 1800 hektar, blev sat under beskyttelse af staten i 1997 som en meget betydningsfuld naturlig ressource. I dag er Zasavica en oase med omkring 800 forskellige typer planter, 192 fuglearter, 25 arter af fisk, padder og krybdyr. Området bruges desuden til teknisk og videnskabelig forskning.
I kan gå på opdagelse i reservatet i den uspolerede natur og lære om flora og fauna, og I kan stifte bekendtskab med æselmælk, en meget skattet råvare i Serbien. Efter gåturen (på ca. 1 time) kommer I på en 45 minutters bådtur med fotosafari. Herefter er der frokost i restauranten.
Sidst på eftermiddagen er I tilbage i Beograd.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Pris pr. person: kr. 500,- (v. min. 20 pers.)
Prisen inkluderer: Transport iflg. programmet med bus, sightseeing iflg. programmet, autoriseret engelsktalende guide, entré til Sirmiun og Zasavica, velkomstdrink i Zasavica samt frokost og 2 x drikkevarer
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.