
Milano - meget mere end mode
Studierejsen til den norditalienske by Milano er et unikt tag-selv-bord af oplevelser – særligt inden for kultur, historie og naturvidenskab
Studietur til Milano
Overvej en studietur til Milano. Den norditalienske by er Italiens økonomiske centrum og en af landets førende handelsbyer. Derudover er den kendt for sine fodboldklubber Milan og Inter samt for sine modehuse og catwalks, der er lige så indflydelsesrige som dem i Paris og New York. Milano har af disse grunde (og en masse andre) masser at byde på i forbindelse med en studierejse.
Mærk den milanesiske kultur tæt på
På en studietur til Milano er det næsten uundgåeligt et se nærmere på kulturelle seværdigheder som det verdensberømte og legendariske operahus La Scala, den monumentale domkirke Duomo di Milano, der er den fjerdestørste kirke i verden, og den overdækkede shoppinggade ved domkirkepladsen, Galleria Vittorio Emanuele II. Se også om I kan få tid til at opleve en fodboldkamp på San Siro. Stemningen, som en sådan kamp kan afføde, er rendyrket kultur, og noget af det mest levende og underholdende man kan opleve i Milano.
Vi kender de skjulte perler
De steder, som er værd at se i Milano, er ikke altid helt åbenlyse. Men bare rolig – vores rejserådgivere har masser af viden om og idéer til, hvordan I får den absolut bedste studierejse til skønne Milano.
Sparring og tips til jeres studietur til Milano
Hos AlfA Travel får I kontakt med nogle af Danmarks mest erfarne rådgivere inden for skolerejser. Når I vælger at rejse med os, bliver du som rejseleder tilknyttet en personlig rejserådgiver, der kender Milano rigtig godt, og som derfor kan være med til at gøre netop jeres studietur til Milano til noget helt særligt.
Fortæl os, hvad I gerne vil opleve, hvordan I gerne vil bo, og hvis I har særlige behov eller faglige mål, der skal tages hensyn til. Vi skræddersyr et rejseforslag, som er tilpasset 100 % til jer og altid til konkurrencedygtige priser.
Hostels og hoteller i Milano
Vi kender de hostels og hoteller i Milano, som er særligt velegnede til skolegrupper, og det er muligt at finde noget til enhver smag. Sammen finder vi dét hotel eller hostel, der passer netop jeres gruppe bedst, og hvor I får mest valuta for pengene.
Fagligt program på en studierejse til Milano
Tag din rejserådgiver med på råd, når I skal planlægge jeres studieprogram og sociale aktiviteter på studieturen til Milano. Vi har et stort udbud af faglige oplevelser, og vi kender også vejen til de gratis og anderledes oplevelser i Milano. Vi anbefaler blandt andet:
- Museo Novecento – museum som skildrer 1900- tallet
- Besøg på Monza Racerbanen
- Pinacoteca di Brera – Milanos fornemme samling af renæssancekunst
- Oplev domkirken og udsigten fra domkirkens tag
- Santa Maria delle Grazie med Leonardo da Vincis ”Den Sidste Nadver”
- Sforza Borgen
- San Siro Stadium Museum og rundvisning i omklædningsrummene for både INTER og AC Milano
- The Castello Sforzesco, byens prægtige fæstning fra 1500-tallet
Du kan finde mere inspiration til aktiviteter på jeres skolerejse til Milano herunder.
Milano seværdigheder, som I også bør opleve
På Milano studieturen bør I også overveje følgende besøg til det faglige program: på Museo Nazionale della Scienza e della Tecnologia Leonardo da Vinci venter jer det største videnskabs- og teknologimuseum i Italien, og det er dedikeret til den italienske maler og videnskabsmand Leonardo da Vinci. Overvej også en tur på det historiske observatorium Osservatorio Astronomico di Brera. Her findes bl.a. et spændende museum, som inkluderer nogle af de mest betydningsfulde instrumenter brugt af Brera-astronomerne fra midten af det attende århundrede og fremefter.
Har I luft i programmet, kan vi også anbefale at tage en tur uden for Milano. Turen kunne gå til fx Como eller Monza. Man kan komme til begge byer med under en times transport, og her kan I komme lidt væk fra storbylivet, nyde den fantastiske natur og opleve stemningen i nogle lidt mindre beboede italienske forstadsbyer.
Se også vores andre studieture til Italien.










Oplevelser
Smugkig i vores inspirationsprogram
Indkvarteringer
Bo godt i Milano
På en studietur til Milano indkvarteres vores grupper oftest på 2-3-stjernede hoteller. Alternativt er kæden Meininger Hostels altid garant for god kvalitet.

B&B Sesto Milano
BB Hotel Milano Sesto San Giovanni ligger i Sesto San Giovanni kun cirka 400 meter fra Sesto Marelli Metrostation. Derfra er der gode forbindelser til centrum af Milano. Der er fine fællesområder på hotellet. Indkvarteringen sker i flersengsværelser med moderne indretning. Alle værelser har aircondition, parketgulve, fladskærms-TV, safety-boks, gratis Wi-Fi og bad/toilet.
I skal vælge B&B Sesto Milano, hvis …
I ønsker pæn standard, god morgenmad og rolig placering lidt væk fra centrum.

Meininger Hostels
Meininger-kæden har taget imod skoleklasser siden 1999 og har igennem årerne opnået en masse erfaring i, hvordan de på bedste vis sørger for, at studerende og medfølgende voksne får et uforglemmeligt ophold. På Meiningers hostels får I mulighed for at reservere ekstra spisemuligheder, moderne fællesværelser med eget bad/toilet, enkeltværelser til lærere, central beliggenhed, gratis Wi-Fi, varieret morgenbuffet, 24 timers reception og meget andet. Tal med vores rejserådgivere om, hvilke konkrete hostels vi arbejder sammen med i Milano.
I skal vælge Meininger hostels, hvis…
I ønsker gode fælles faciliteter, pæne rammer og en fornuftig beliggenhed. Meininger-kæden har generelt virkelig gode værelser og fællesrum.

The Best Hotel
3-stjernet hotel, som ligger ved hovedbanegården i Milano blot få meter fra Corso Bueno Aires – en af de store indkøbsgader i Milano. Cirka fem minutters gang fra hotellet ligger metroen, der kører til bl.a. Duomo, Castello Sforzesco, Cenacolo, Teatro Alla Scala og Sant’Ambrogio. Kvarteret omkring hotellet er fyldt med barer, restauranter og pizzeriaer, og to gange om ugen er der marked. Hotellet har 28 værelser som alle har privat bad, TV, telefon og aircondition. Der er både trappe og elevator, bar, roomservice og mulighed for internet mod betaling.
I skal vælge The Best Hotel, hvis …
I ønsker en rigtig god beliggenhed. Hotellet er et ældre, traditionelt hotel, men med god atmosfære og en hyggelig gårdhave.
Priser
Vejledende priser
Studierejse til Milano fra kun 2.498kr.
- 5 dage / 4 nætter
Pr. person ved min. 20 deltagere.
Baseret på flyrejse København – Milano t/r økonomiklasse.
BEMÆRK! Priserne i Milano varierer meget blandt andet pga. stor messeaktivitet.
- 7 dage / 4 nætter
Pr. person ved min. 15 personer.
Togrejsen er baseret på interrailbilletter og pladsbilletter på strækninger i udlandet hvor muligt (både dags- og nattog). Prisen er baseret på afrejse fra ønsket dansk station og indeholder en ekstra dags togrejse efter eget valg på destinationen. Rejsen kan forlænges efter gruppens ønske, og der er mulighed for tilkøb af sovekupé.
Priseksemplerne inkluderer
- Rejse med valgte transportform til Milano t/r
- Indkvartering i flersengsværelser
- Morgenmad under opholdet
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.

Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Inspirationsblog
Få tips til rejsen
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.