Studietur til Budapest
Fuld valuta for pengene – på alle områder
Levende, historiske og smukke Budapest
På en Budapest studietur vil I opleve en særdeles smuk og levende by, hvor budgettet rækker langt. Delt i to af den dybblå flod Donau ligger Ungarns hovedstad smukt placeret. På den ene side ligger Buda, som er domineret af bakker og bjerge, og på den anden side finder I livlige Pest, hvis bymidte summer af butikker, cafeer og natteliv.
En virkelig smuk by
Budapest har en lang og spændende historie, hvilket tydeligt afspejles i gadebilledet. Når I drager på studietur til Budapest, er der ikke en åben plads eller blank mur, der ikke er prydet med enten en statue eller en mindetavle. Den mest markante er Szabadság Szobor på toppen af Gellértbakken, der mindes den sovjetiske ’befrielse’ i slutningen af Anden Verdenskrig. Budapest har dog også et væld af pænt bevarede og nænsomt renoverede bygninger, og er i sin helhed en meget smuk og interessant by at vælge til en studietur. Oplev fx dens skønhed på en gåtur op ad paradealléen Andrássy Út.
Sparring og tips til jeres grupperejse til Budapest
Hvis du har brug for sparring og gode råd i forbindelse med jeres studietur til Budapest, så har vi nogle af Danmarks mest erfarne rejserådgivere indenfor skolerejser. De har besøgt Budapest flere gange og kender alle de ting, I SKAL se i Budapest – men også byens små hemmelige steder, hvor de unikke oplevelser gemmer sig.
Fortæl os, hvad I gerne vil opleve, hvordan I gerne vil bo, og hvis I har særlige behov eller faglige mål, der skal tages hensyn til. Vi skræddersyr et uforpligtende rejsetilbud, som er 100 % tilpasset jeres gruppe – altid til konkurrencedygtige priser.
Hostels og hoteller i Budapest
Hvad indkvartering angår, så er Budapest en af de byer i Europa, hvor I får mest for pengene på studieturen. Vi tilbyder flere hoteller og hostels i Budapest med central placering, og som på hver sin måde udgør rigtig gode rammer for en grupperejse. Fortæl os, hvad I lægger vægt på i forhold til indkvartering på jeres studietur til Budapest, så laver vi et forslag til, hvor I får mest valuta for pengene.
Fagligt program på en skolerejse til Budapest
Tag os med på råd, når I skal planlægge jeres studieprogram i Budapest. Vi har et stort udbud af faglige oplevelser inden for eksempelvis historie, kunst, kultur, idræt og samfundsfag. Det jødiske kvarter i Budapest er et besøg værd – særligt hvis I rejser med faget historie. I murene ses mange skudhuller, og på fortovet ud for trappeopgange er skrevet navnene på de mennesker, der blev deporteret derfra. Begge dele vidner om Budapests skræmmende fortid og historie.
Der er generelt rigtig mange muligheder for spændende faglige besøg og virksomhedsbesøg i Budapest fx:
- Fiskerbastionen, som er et af Budapests vartegn, hvorfra I får en enestående udsigt over byen.
- Besøg det kæmpestore og smukke Parlament i Budapest
- Tag på udflugt uden for Budapest – fx til Donau-knæet, Szentendre eller Ezstergom
- Virksomhedsbesøg på fx Ericsson, Grundfos, Audi, Suzuki og Nokia, Dreher ølbryggeri, Paks kernekraftværk eller i Den Ungarske Nationalbank.
Budapest seværdigheder, som I også bør opleve
Ungarn ligger med åbne sletter mod sydøst. Dette har gennem historien givet fremmede folkeslag mulighed for at trænge hærgende ind i landet, og i dag kan man tydeligt se den kulturelle indflydelse fra bl.a. tyrkere, romere, østrigere, russere og tyskere – fx i gastronomi, byggestil og folkekunst. Dette er i sig selv yderst spændende at udforske på studierejsen.
På studieturen til Budapest er det også oplagt at tage en sejltur på Donau, besøge et af de termiske bade, som er en fast del af ungarsk kultur – fx Szechenyi Bad eller Gellért Bad. Vil I opleve Budapest fra en anderledes vinkel, kan vi arrangere folkloreaften med middag og danseundervisning, en opdagelsestur i grotterne under byen eller en skattejagt. Her skal I forsøge at løse ”Budapest Koden” – en spændende og lærerig skattejagt rundt i Budapest.
Læs mere om studieture til Ungarn.
Oplevelser
Smugkig i vores inspirationsprogram
Indkvarteringer
Bo godt i Budapest
I Budapest får indkvarteringsstandarden et nøk opad – uden at det mærkes på prisen! Bo dejligt centralt og med særdeles gode rammer for grupper.
Meininger Budapest Great Market Hall
Nyt hostel, som åbnede i 2019, centralt placeret i Budapest lige ved Den Store Markedshal. Der er 184 værelser, og eleverne indkvarteres i flersengsværelser med max 6 på hvert værelse. Lederne kan mod tillæg booke enkelt- eller dobbeltværelse. Alle værelser har eget bad/toilet. Der serveres morgenmad hver dag, og det er muligt at tilkøbe madpakker og middag. Desuden er der gode fælles områder. Hotellet er egnet for bevægelseshæmmede.
I skal vælge Meininger Budapest Great Market Hall, hvis …
I gerne vil tage det sikre valg – Meininger skuffer ikke. Hostellet er nyt og centralt placeret med under 2 kilometer til Sankts Stefan Domkirken.
Indkvarteringsstedet har fokus på bæredygtighed. Læs om Meininger Hotels initiativer her. Vi har ikke foretaget en vurdering af initiativernes effekt.
A&O Budapest City
A&O Budapest City – moderne hostel, beliggende ca 1, 5 km fra Heltenes plads og det Ungarske nationalmuseum. 114 moderne pæne værelser fordelt på tre etager, alle med gratis Wi-Fi, fladskærms-tv’er, bruser, radio, telefon, minibar og aircondition. Eleverne indkvarteres i flersengsværelser. Morgenmaden er buffet. Hotellet har en lille bar, og i receptionen findes ”safety-boks”. Morgenmaden er buffet. Hostellet har døgnåben reception og fælles køkken, som man kan benytte til madlavning.
Indkvarteringsstedet har fokus på bæredygtighed. Læs om A&Os initiativer her. Vi har ikke foretaget en vurdering af initiativernes effekt.
Maverick City Lodge Hostel
Nyt supermoderne hostel beliggende i hjertet af det jødiske kvarter, i centrum af Budapest og i gåafstand til næsten alle de store seværdigheder. Indkvartering i moderne 4-6-8-sengsværelser. Bad/toilet findes på gangen. Morgenmaden serveres som buffet. Hostellet har egen bar og restaurant/cafe. Derudover er der et fælles køkken, som kan benyttes til lettere madlavning.
I skal vælge Maverick City Lodge Hostel, hvis …
I gerne vil bo midt i det jødiske kvarter i Budapest og i gåafstand fra de fleste seværdigheder. Der er en rigtig god atmosfære på dette hostel.
Indkvarteringsstedet har fokus på bæredygtighed. Læs om Maverick City Lodge Hostel´s initiativer på deres hjemmeside. Vi har ikke foretaget en vurdering af initiativernes effekt.
Wombat City Hostel
Helt nyrenoveret hostel beliggende i en smuk bygning, der tidligere husede et 4-stjernet hotel, hvilket receptionen og lobbyen også bærer præg af. Ligger meget centralt i den gamle bydel af Budapest kun få minutters gang fra gågadeområdet. Indkvartering 4-6-sengsværelser med køjesenge og bad/toilet på værelserne. Sengelinned er inkluderet, men I selv skal medbringe håndklæde.
I skal vælge Wombat City Hostel, hvis …
I gerne vil bo supercentralt i den gamle bydel – få minutters gang fra gågaden. Der er gode fællesarealer, hvor man kan sidde sammen og hygge sig.
Roligt beliggende tæt ved Østbanegården
Star City Hotel
Meget pænt 3-stjernet hotel, som ligger centralt i et meget roligt og pænt kvarter ved Østbanegården, hvor der findes mange butikker og restauranter. Nærmeste metrostation er Keleti Pu, som ligger 5 minutters gang fra hotellet, og derudover kan man stå på sporvognsbussen lige ved hotellet. Indkvartering i pæne og rummelige 3-4 sengsværelser med eget bad/toilet, tv, telefon, safety box, aircondition og gratis wi-fi. Morgenmaden er buffet.
I skal vælge Star City Hotel, hvis …
I gerne vil bo tæt på Østbanegården i et roligt kvarter.
Broadway Hostel
Hostel med den perfekte beliggenhed i gåafstand fra det populære strøg Váci utca i centrum af Budapest. Der findes ikke morgenmadsrestaurant på hotellet, så opholdet er uden morgenmad. Morgenmad kan købes på en nærliggende restaurant (fra EUR 4,50-6,00 pr. person). Indkvartering i pæne og enkle 6-10-sengsværelser, alle opdelt i mindre sektioner til 2 personer. Bad/toilet findes på gangen.
I skal vælge Broadway Hostel, hvis …
I gerne vil have et prisvenligt og enkelt indrettet hostel med perfekt beliggenhed ved strøget Váci utca.
Hostel Marco Polo
Meget populært og rigtig godt 2-stjernet hostel, som ligger supercentralt i det centrale Pest, 2 metrostop fra gågaden Váci utca. Indkvartering i pæne og enkle 4-12-sengsværelser, alle opdelt i mindre sektioner af 2 personer. Hver sektion har eget klædeskab, bord og stol. Alle værelser har bad/toilet. Hyggelig kælderrestaurant, dart/billardlokale og lille gårdhave. Der er gratis wi-fi på hele hostellet. Morgenmaden er continental.
I skal vælge Hostel Marco Polo, hvis …
I prioriterer hyggelige fællesområder og pæne værelser med fornuftig plads.
Hotel Császár
Meget charmerende og nyrenoveret 3-stjernet hotel i hjertet af Buda over for Donau-floden og kun 500 meter fra Margrethe-broen. Gågadeområdet i Budapest kan nås til fods fra hotellet, eller I kan benytte sporvogn nr. 4 eller 6 langs Grand Boulevard eller bus nr. 86. Indkvartering sker i meget pæne og rummelige 3-4-sengsværelser med eget badeværelse. Der er bar og udendørs swimmingpool på hotellet (tillæg for swimmingpool). Morgenmadsbuffet serveres i hotellets morgenmadsrestaurant, som har plads til 20 gæster ad gangen.
I skal vælge Hotel Császár, hvis …
I gerne vil have et nyrenoveret hotel beliggende roligt på Buda siden – trukket væk fra de livlige områder på Pest siden.
Baross City Hotel
Charmerende og pænt 3-stjernet hotel, som ligger meget centralt på Baross tér, et af byens travle pladser lige overfor Keleti stationen, hvorfra der går både tog, busser og metro. Der er kun få minutters gang til gågadeområdet. Hotellet findes på de tre øverste etager i en over 100 år gammel, 6-etagers bygning. Gode værelser med bad/toilet, TV, radio, telefon, minibar, aircondition og wi-fi. Eleverne indkvarteres i 3-4-sengsværelser. Hotellet har i øvrigt en lille bar, og i receptionen findes safety-boks. Morgenmaden er buffet.
I skal vælge Baross City Hotel, hvis …
I gerne vil bo centralt og have hotelstandard med bad/toilet på værelset.
GoodMo Hostel
Pænt hostel, som er et tidligere hotel, beliggende centralt i Budapest og tæt på Metro. Eleverne indkvarteres i 4-14-sengsværelser. Der er fælles bad/toilet på gangen. Lederne kan mod tillæg booke enkelt- eller dobbeltværelser. Der er gratis wi-fi.
I skal vælge GoodMo House, hvis …
I gerne vil have et pænt og velfungerende hostel med fin beliggenhed.
Priser
Vejledende priser
Studierejse til Budapest fra kun 2.698kr.
- 5 dage / 4 nætter
Pris pr. person ved min. 20 personer.
Baseret på flyrejse København – Budapest t/r på økonomiklasse.
- 6 dage / 3 nætter
Pris pr. person ved min. 54 personer.
Vi arbejder kun sammen med danske vognmænd, og busserne er altid af minimum 4-stjernet standard. Bussen henter jer på skolen og kører jer direkte til jeres indkvarteringssted.
Bussen kan anvendes til udflugter 100 km pr. dag.
- 7 dage / 4 nætter
Pris pr. person ved min. 25 personer.
Togrejsen er baseret på interrailbilletter og pladsbilletter på strækninger i udlandet, hvor muligt (både dags- og nattog). Prisen er baseret på afrejse fra ønsket dansk station og indeholder en ekstra dags togrejse efter eget valg på destinationen. Rejsen kan forlænges efter gruppens ønske, og der er mulighed for tilkøb af sovekupé.
Priseksemplerne inkluderer
- Rejse med valgte transportform til Budapest t/r
- Indkvartering i flersengsværelser
- Morgenmad under opholdet
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkningen angiver CO2-udledningen i kg. pr. person for valgte transport tur/retur.
Beregningerne er lavet for AlfA Travel af Viegand og Maagøe. Læs mere om udregningsmetoderne og forudsætningerne for resultaterne her.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Inspirationsblog
Få tips til rejsen
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.