Studietur til Hamborg
Store og anderledes oplevelser – oplagt hvis budgettet ikke er så stort.
Skønne maritime Hamborg
Tysklands næststørste by, Hamborg, ligger tæt på Danmark og er sprængfyldt med spændende oplevelser – og den perfekte by at besøge, hvis I skal på studerejse. I kommer let til Hamborg med både bus, fly og tog.
En by fuld af modsætninger
I Hamborg blandes nyt med gammelt, og I skal opleve begge dele. Hamborg har en spændende historie og en unik tilgang til grøn byudvikling og alternativ energi. Mange seværdigheder ligger i bymidten, så I kan nemt gå rundt i Hamborg. Oplev f.eks. den farverige bydel St. Pauli, den idylliske gyde Krameramtsstuben og Hamborgs imponerende og moderne havn, hvor skibe fra hele verden ligger til kaj. Gå heller ikke glip af Tysklands største Barokkirke, St. Michaelis.
Sparring og tips til jeres studierejse til Hamborg
Hos os får I kontakt med nogle af Danmarks allermest erfarne rådgivere indenfor skolerejser. Hvis I overvejer en studietur til Hamborg, så kontakt os endelig. I får jeres egen, personlige rejserådgiver, der har Hamborg helt under huden, og som kender alle de skjulte perler, som kan gøre jeres studietur til Hamborg til noget helt særligt.
Fortæl os, hvad I gerne vil opleve, hvordan I gerne vil bo, og hvis I har særlige behov eller faglige mål, der skal tages hensyn til. Vi skræddersyr et rejseforslag 100 % til jer – altid til konkurrencedygtige priser.
Hoteller og hostels i Hamborg
Hamborg har ikke det samme store udvalg af hostels som f.eks. Berlin. Der er dog flere fine indkvarteringssteder, som er oplagte til skolerejser. Vi kender byens hostels og hoteller, ved hvad de står for, og hvilke der er specielt velegnede til skolegrupper. Fortæl os hvad I lægger vægt på i forhold til indkvartering på jeres studietur i Hamborg, så laver vi et forslag til, hvor I får mest valuta for pengene.
Fagligt program på jeres studietur til Hamborg
Tag os med på råd, når I skal planlægge jeres studieprogram i Hamborg. Vi har et stort udbud af faglige oplevelser inden for eksempelvis historie, geografi, samfundsfag, kunst og arkitektur. Din rejserådgiver kender også vejen til de anderledes oplevelser i Hamborg. Vi kan f.eks. arrangere:
- Besøg hos Greenpeace Hamborg
- KZ-lejren Neuengamme
- Energieberg og Energiebunker
- Elbphilharmonie eller Hamburger Rathaus
- Miniaturewelt
Du kan finde mere inspiration til jeres grupperejse til Hamborg i vores oversigt over store seværdigheder herunder.
Oplevelser og must sees i Hamborg
Hamborg har et utal af store oplevelser at byde på i forbindelse med studierejsen. Byen er overskuelig, og mange af de store seværdigheder ligger i bymidten.
Hamborg byder på en masse historiske seværdigheder, kunst og kultur. Ét af de historiske tilbud er Tysklands største Barokkirke, St. Michaelis. For foden af kirken ligger Krameramtsstuben, som er en idyllisk gyde med de sidste bindingsværkshuse, som har overlevet brand og nedrivning. I dag er de omdannede til små butikker og restauranter.
Hamborg er en by, der både er fuld af modsætninger, er utrolig moderne og åben over for verden. Byen er opdelt med den fattigste bydel St. Pauli med Reeperbahn på den ene side og det rige kvarter Blankenese på den anden side. Selvom hver side ser forskellige ud, har Hamborg alligevel en fantastisk helhed.
Af kulturelle tilbud står Hamborgs musicals og teatre højt på listen. Her bliver de store, flotte stykker sat op, og det er altid en oplevelse på studierejsen. Hamborg er Europas næststørste havneby, og hjertet i Hamborg er naturligvis havnen – det er imponerende at opleve trafikknudepunktet, hvor skibe fra hele verden ligger til kaj.
Se også vores andre studieture til Tyskland.
Oplevelser
Smugkig i vores inspirationsprogram
Indkvarteringer
Bo godt i Hamborg
I Hamborg tilbyder vi indkvartering på både hostel og hotel. Skal det være tæt på transport og hovedbanegården eller hellere i det livlige område ved Reeperbahn?
Generator Hamburg
Hostellet ligger overfor hovedbanegården og i gåafstand til centrum og havnen. Der er gode rummelige værelser og alle med bad og toilet. Eleverne indkvarteres på 4-8 sengsværelser og der er mulighed for enkelt- eller dobbeltværelser til lederne. Hostellet har gode fælles faciliteter – terrasse, gratis wifi, lounge, bar og 24 timers reception.
I skal vælge Generator Hamburg, hvis…
I gerne vil have god kvalitet og bo centralt – lige ved hovedbanegården.
A&O Hamburg Hauptbahnhof
Ligger meget centralt kun cirka 10 minutters gang fra hovedbanegården og bycentrummet Speicherstadt. Hostellet har knap 300 senge med enkelt-, dobbelt- og 4-6 sengsværelser og alle med bad/toilet. Hostellet er indrettet i en af de typiske rødstensbygninger og har morgenmadsrestaurant, 24 timers reception, lærerlounge (med computer, printer, telefon, fri internet), fodboldbord, billard og wi-fi.
I skal vælge A&O Hamburg Hauptbahnhof, hvis …
I gerne vil bo centralt, tæt ved offentlig transport med forbindelse til de fleste af byens kroge.
Indkvarteringsstedet har fokus på bæredygtighed. Læs om A&Os initiativer på deres hjemmeside under punktet “green”. Vi har ikke foretaget en vurdering af initiativernes effekt.
A&O Hamburg Reeperbahn
Dette hostel ligger ved farverige Reeperbahn. Hostellet råder over godt 600 senge, som er fordelt i enkelt-, dobbelt- og familieværelser (1 køjeseng og 1 twinbed), alle med bad/toilet, Wi-Fi og TV. Hostellet har morgenmadsrestaurant, restaurant, bar og 24 timers reception.
I skal vælge A&O Hamburg Reeperbahn, hvis …
I gerne vil bo centralt i det livlige område St. Pauli – tæt på offentlige transportforbindelser, Fish Markt og Landungsbrücke.
Indkvarteringsstedet har fokus på bæredygtighed. Læs om A&Os initiativer på deres hjemmeside under punktet “green”. Vi har ikke foretaget en vurdering af initiativernes effekt.
Meninger Hamburg
Tæt på Altona togstation ligger Meininger Hostel – meget centralt og i nærheden af hyggelige Altona. Hostellet har 116 værelser alle med bad/toilet, telefon, Wi-Fi og TV. Der er morgenmadsrestaurant, bar, lounge med pejs, terrasse, 24 timers reception, køkken, to konferencerum, lærer-lounge, safetyboks samt Wi-Fi i alle områder.
I skal vælge Meininger Hamburg, hvis …
I gerne vil have den gode standard, som Meninger-kæden er kendt for, og gerne vil bo i det livlige og charmerende Altona.
Indkvarteringsstedet har fokus på bæredygtighed. Læs om Meininger Hotels initiativer på deres hjemmeside under punktet “Sustainability”. Vi har ikke foretaget en vurdering af initiativernes effekt.
Priser
Vejledende priser
Studierejse til Hamburg fra kun 1.248kr.
- 3 dage / 2 nætter
Pris pr. person ved min. 64 personer.
Vi arbejder kun sammen med danske vognmænd, og busserne er altid af min. 4-stjernet standard. Bussen henter jer på skolen, og kører jer direkte til jeres indkvarteringssted.
Bussen kan anvendes til udflugter 100 km pr. dag.
- 4 dage / 3 nætter
Pris pr. person ved min. 15 personer.
Togrejsen er baseret på billetter på 2. klasse og pladsbilletter på strækninger i udlandet, hvor muligt. Prisen er baseret på billetter, der gælder fra dansk grænsestation. Skoler kan søge om fribefordring på den danske strækning hos DSB Skolerejser. Rejsen kan forlænges efter gruppens ønske.
- 4 dage / 3 nætter
Pris pr. person ved min. 15 personer.
Ekspresbussen er en rutebus, som har afgang fra København og Aarhus, Vejle, Kolding. Gruppen rejser med andre grupper og individuelle rejsende.
Priseksemplerne inkluderer
- Rejse med valgte transportform til Hamborg t/r
- Indkvartering i flersengsværelser
- Morgenmad under opholdet
- Tæt samarbejde med din rejserådgiver
- Adgang til AlfA Gate med overblik over rejsen og praktisk information
- Afgift til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring
- 24-timers nødtelefon
De opstillede prisindikationer er udelukkende forslag, og indkvarteringsstandarden, rejselængde og transportform kan naturligvis tilpasses jeres gruppes ønsker. Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 22 88 70, hvis du har spørgsmål.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkningen angiver CO2-udledningen i kg. pr. person for valgte transport tur/retur.
Beregningerne er lavet for AlfA Travel af Viegand og Maagøe. Læs mere om udregningsmetoderne og forudsætningerne for resultaterne her.
Få et tilbud eller bliv ringet op
Det koster ikke noget at spørge, og vi laver meget gerne et ganske uforpligtende tilbud på jeres studie- eller grupperejse. Vores rejserådgivere sidder klar ved telefonen på 70 22 88 70.
Tæt samarbejde hele vejen
Du kontakter os
Ring, mail eller udfyld en kontaktformular. Uanset hvad du vælger er det helt uforpligtende at kontakte os.
Vi inspirerer dig
Du fortæller om jeres planer og vores konsulenter inspirerer dig med alt den viden, de har om destinationen.
I får et tilbud
Jeres ideer og vores input bliver til en rejseplan, som opfylder jeres ønsker og behov. Vi giver jer et tilbud på rejsen.
Vi er med hele vejen
Siger I ja tak til tilbuddet bestiller vi billetter, booker overnatning og hjælper gerne med programmet. Vi er med hele vejen.
Bliv klædt på som rejseleder
Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.