At være flygtning i Berlin (guidet tur)
Hvordan er det at være ny i Berlin?
I 2015 ankom ca. 1 million mennesker til Europa, som søgte tilflugt. Mange af disse kom fra Syrien. Medierne fokuserede ofte intensivt på den såkaldte “flygtningekrise”, men undlod at fortælle, hvorfor disse folk bliver tvunget til at flygte fra deres lande.
Guidet tur – af flygtningene selv:
Denne guidede tur giver jer en unik mulighed for at få historien fortalt fra hovedpersonerne selv. Turen er ledet af engelsktalende guider fra Syrien, som forklarer jer situationen i Syrien samt viser jer steder i Berlin, hvor de i dag føler sig hjemme; steder såsom supermarkeder, mobilshoppen eller shisha-caféer. I får også et indblik i disse menneskers dagligdags udfordringer, og kommer til at høre om innovative integrationsprojekter i nærmiljøet.
Ved at fortælle om deres vej til Berlin og egne oplevelser fra flugten i Syrien, ønsker disse mennesker at skabe opmærksomhed om de forskellige baggrunde for deres flugt til Vesten.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Guidet tur, pr. gruppe (max 15-20 deltagere): kr. 1.400,-
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.
Bookes gennem: Fair Travel