Besøg Europa-Parlamentet
Martin Schulz, formand for Europa-Parlamentet, har udtalt følgende: ”Oplysning og viden er medvirkende til vores fulde deltagelse i et demokratisk samfund. Det er Europa-Parlamentets ønske at åbne sine døre for de europæiske borgere, så de bedre kan kende og forstå det arbejde, der bliver udført af deres repræsentanter, nemlig medlemmerne af Europa-Parlamentet.”
Information om besøg:
Et besøg i selve parlamentsbygningen omfatter en introduktion til Europa-Parlamentets rolle og arbejde ved en informationsmedarbejder samt et besøg i Parlamentets Plenarsal. Besøg i Parlamentets mødesal henvender sig til grupper på 20-45 personer, men større grupper kan accepteres på anmodning. Hvis Parlamentets kalender tillader det, kan besøget efterfølges af et møde med et medlem af Parlamentet. Hvis der aflægges besøg i Europa-Parlamentet i forbindelse med et plenarmøde, kan debatten følges direkte fra tilhørerpladserne i mødesalen.
Når der anmodes om besøg i Europa-Parlamentet, er det muligt at specificere gruppens interessefelt(er);
• Folkesundhed og forbrugere
• Regional udvikling
• Forskning og nye teknologier
• Sikkerhed og forsvar
• Europa-Parlamentet og europæiske institutioner
• Transport og turisme
Bemærk!
Gruppen bør indfinde sig ved besøgsindgangen til Europa-Parlamentets bygning, Paul-Henri Spaak-bygningen så vidt muligt 20 minutter før det planlagte starttidspunkt for besøget – husk at medbringe identitetspapirer (pas/ID på gruppens deltagere samt deltagerliste).
Forud for besøget oplyses gruppeleders navn, telefonnummer samt fødselsdato, og der udfyldes en fuldkommen deltagerliste for alle gruppedeltagere. Listen skal være definitiv, og den skal være udfyldt senest 14 dage før datoen for besøget samt også medbringes ved besøget. Under særlige omstændigheder kan adgangen for besøgsgrupper til Europa-Parlamentets bygninger begrænses af sikkerhedshensyn.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Besøg og rundvisning i Parlamentet: kr. 1.600,- for grupper.
Prisen gælder for bestilling gennem AlfA Travel.
Priserne er vejledende.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.