Besøg på Brevnov mikrobryggeri
Brevnov mikrobryggeri ligger ved siden af Brevnovklosteret – et af Tjekkiets ældste klostre fra 900-tallet. Allerede dengang blev der brygget øl på stedet – det nuværende mikrobryggeri er nyt.
Rundvisning med dansktalende guide starter med et kort foredrag om stedets historie, efterfulgt af en film om bryggeriets historie og en gennemgang af bryggeprocessen. Derefter besøges et lille glasmuseum og et meget gammelt lagerrum i kælderen.
Vi fortsætter til selve bryggeriet, hvor vi ser og evt. smager på øllets hovedingredienser: humle og malt. Herefter mulighed for en smagsprøve på det ufiltrerede og upasteuriserede øl, som tappes direkte fra lagertankene.
Afslutningsvis ser vi gærings- og lagertankene samt de store sække med malt.
Bryggeribesøget varer ca. 60 minutter.
Bryggeriet er beliggende i udkanten af Prag og der er mulighed for at benytte offentlig transport til bryggeriet.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Dansktalende guide for hele gruppen – kr. 1000 ,-
Pris pr. person – kr. 100,-
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.