Besøg på bryggeriet Pilsner Urquell
Pilsner-bryggeriet ligger i Plzen ca. halvanden times kørsel vest for Prag. Det er landets største bryggeri med en årsproduktion på ca. 9 millioner hektoliter i hele koncernen, hvoraf de 5 millioner brygges på selve bryggeriet i Plzen.
Rundvisningen tager ca. halvanden time, og vi starter i besøgscenteret med lidt info om bryggeriet. Derefter kører vi med bryggeriets bus til tappehallen. Efter tappehallen skal vi se en meget informativ film om bryggeriet og ikke mindst bryggeprocesserne, hvorefter vi skal se, dufte til og smage på malt og humle – de vigtigste ingredienser i det gode øl. Dernæst skal vi ind i den nyeste hal, hvor øllet koges, og hvor også det første kogekar fra starten i 1842 er udstillet. Endelig er der en historisk afdeling med bl.a. fotos og genstande fra bryggeriets tidligste år.
Sidste stop på rundvisningen er et besøg i bryggeriets historiske lagerkælder, der holder en temperatur på fem grader. Her skal vi smage på en specialitet – en ufiltreret og upasteuriseret Pilsner Urquel, som er lagret i et af bryggeriets originale egetræsfade.
Efter rundvisningen vil der være mulighed for at nyde mere af det gode øl og evt. også spise frokost i bryggeriets egen restaurant.
Efter besøget på bryggeriet, som ligger i Plzens centrum, er der mulighed for tid på egen hånd på det centrale torv.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Pris pr. person: kr. 165,- + evt. udgifter til transport.
Lokal engelsktalende guide for hele gruppen kr. 900,-
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.