Besøg på fødevarebanken “Maisto Bankas” – Vilnius
Reducering af madspild er kommet mere og mere i fokus de senere år. I Danmark har bevægelsen ”Stop Madspild” været med til at påvirke danskernes fødevare-forbrugsvaner på hverdagsplan, og organisationen FødevareBanken i Danmark har på et mere strukturelt og organisatorisk plan været med til at reducere madspild i fødevareindustrien. Således ændrer de madspild til måltider for socialt udsatte borgere rundt omkring på herberger, i form af morgenmadsordninger på udvalgte skoler samt gennem et tæt samarbejde med bl.a. Nettoforretningerne i selve butikkerne.
Helt konkret foregår det på den måde, at FødevareBanken i Danmark (i dag med filialer rundt om i landet) hver morgen afhenter varer på distributionslagrene. Varer, som af den ene eller anden årsag ikke kan komme i butikkerne. Det kan være pga. forkert mærkning, overproduktion, snarlig udløbsdato, ødelagt emballage eller andet. Alt dette køres ud til tilmeldte organisationer (væresteder for hjemløse, psykisk sårbare, kvindehjem, steder for misbrugere o.m.a), som så forvandler disse varer til måltider for brugerne. Samtidig belaster man ikke miljøet ved ikke at lade alle disse glimrende fødevarer gå til spilde.
Maisto Bankas – Vilnius’ fødevarebank
I Vilnius findes der ligeledes en fødevarebank, denne går under navnet Maisto Bankas. De figurerer på en lidt anden måde end i Danmark, da “almindelige” borgerne også kan købe mad og donere m.m., hvilket er et aspekt, der ikke decideret har at gøre med reducering af madspild. Ens for begge fødevarebanker er dog, at en masse frivillige, via indsamling og distribution af madvarer, via en organiseret fødevarebank, hjælper til at socialt udsatte kan få mad på bordet hver dag. I Vilnius optræder fødevarebanken også på nationalt tv.
Besøg Maisto Bankas
Som noget helt ekstraordinært er det muligt at få lov til at besøge denne litauiske fødevarebank, opleve hvordan de figurerer og høre om visionerne bag, fortalt af deres karismatiske drifts- og udviklingsleder.
Besøgets varighed afhænger lidt af dato og tid samt af gruppens præferencer.
En unik oplevelse, hvor man virkelig får lov at komme ”bag om Vilnius”.
Info
Bonusinfo! Besøget kan eventuelt kombineres med et besøg hos den danske fødevarebank ”Fødevarebanken” før afgang, hvis gruppen fx har et særligt tema vedrørende fødevarer, madspild m.m.
Varighed: Efter aftale
Sprog: engelsk
Adresse: Vytenio g. 54, 03229 Vilnius
Pris
Vejledende pris pr. skolegruppe: kr. 1.850,-
Pengene går til reservationsgebyr samt donation til stedet
Kontakt din rejsekonsulent for yderligere information.