
Besøg vingården “Vignoble Klur”
Vignoble Klur er en familiedreven vingård, beliggende i Katzenthal, et smukt og idyllisk område af Alsace ca. 10 km fra Colmar. Her er der produceret vin siden det 17. årh, og i 1999 besluttede familien Klur at gøre stedet til en organisk og biodynamisk mellemstor ejendom med bl.a. indkvartering og et sammenhængende økosystem omkring vinavl og turisme.
Siden 2017 har Vignoble Klur fungeret som åbent økologisk landsted, mikrobondegård og permakultur. Derudover tilbyder de kort- og langvarig indkvartering, et coworkingsted, en bistro samt arrangementer omkring kultur og vin. Derudover er det muligt at få guidede ture bl.a. i de runde bioklimatiske kældre.
Besøg Vignoble Klur – indhold af turen:
I har mulighed for enten at få en 1 times rundvisning på gården eller en ”all around tour” med information om jord, geologi, og med rundvisning på godset samt spørgerunde. Bemærk at emnet vil være økologisk og biodynamisk dyrkning og vin uden tilsætninger (naturvine).
Stedet vil gerne vide så meget om jeres gruppe som muligt på forhånd (interesseområde, ”læringsmål” m.m.), så de kan tilrettelægge besøget individuelt til jer.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
1 times rundvisning på gården: kr. 100,- pr. person
“All around tour” (2 timer): kr. 175,- pr. person
Grappe juice og kugelhopf (traditionel Alsace-kage): kr. 30,- pr. person
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.