Borough Market
Besøg Borough Market – Londons ældste madmarked, som er beliggende på sydsiden af Themsen lige ved London Bridge.
Markedet ligger under en togbane, hvilket understreger det autentiske og charmerende midt i Londons mylder. Det er et spændende madmarked, der afspejler Londons mangfoldighed og multikulturelle status. Ved middagstid bliver markedet fyldt af sultne kontorfolk fra de omkringliggende kontorbygninger. Hvilket er forståeligt – her kan man nemlig få alverdens street food lige fra karryretter, paella, meat-lover tallerken til diverse vegetariske/veganske retter.
TIP!
Spis jeres frokost her og nyd stemningen, eller kombiner med fordel jeres besøg med andre aktiviteter i området. I nærheden ligger eksempelvis Golden Hinde, der var det første engelske skib til at sejle rundt om jorden i årene 1577-1580, Shakespeare Globe Theatre og Tate Modern. Fortsætter man ca. 2 km længere langs floden, så er man ved London Eye, London Dungeon og Westminster, og Big Ben er inden for rækkevidde.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.