
Byvandring med dansk journalist
Faglig relevant byvandring med dansk journalist
I samarbejde med den danske journalist, Lasse Soll Sunde, tilbyder AlfA Travel 2 forskellige byvandringer. Lasse Soll Sunde har baser i henholdsvis København og Berlin, og har gennem mange år arbejdet for forskellige DR-redaktioner og har en stor viden om f.eks. Berlin. Han har derudover arbejdet målrettet med formidling af en vifte af foskellige enmner, særligt til gymnasier.
Praktisk information for begge ture:
Niveau er tilpasset grupper fra folkeskolens 8., 9. og 10. klasser, gymnasier, HF, HTX, EUX m.m.
Begge ture er relevante for fag som historie, samfundsfag og tysk.
Begge ture har en varighed af 90-120 minutter med spørgsmål.
1) Den Kolde Krig set fra Checkpoint Charlie
Byvandringen starter ved det legendariske Checkpoint Charlie – den måske mest berømte grænseovergang. Den har især skrev sig ind i historien da amerikanske og russiske tanks pegede direkte mod hinanden,
Turen starter med rammefortællingen om Den Kolde Krig på Checkpoint Charlie, I oplever også Topographie des Terrors, ser vægmaleriet på 1953-pladsen, ser Plattenbauten, passerer Hitlers førerbunker og Holocaust mindesmærket og ender ved Brandenburger Tor. Undervejs på turen hører I en række gribende personhistorier, om folk der forsøgte at flygte fra Øst til Vest, og som senere forsøgte at smugle venner over. Turen rundes af med et perspektiv om Murens betydning.
2) Berlinmurens skæbner set fra Bernauer Strasse
Opdelingen af Berlin skete mest tydeligt ved Bernauer Strasse, der blev delt på langs, og hvor indbyggerne allerede var i Vest, når de lænede sig ud af vinduet i Øst. Herfra flygtede mange på temmelig kreativ vis, gennem især tunneller i de første år efter Berlinmurens opførsel.
På turen skal I høre om, hvordan folk helt præcist flygtede, hvordan de risikerede livet og hvordan DDR også iscenesatte en ung DDR-soldats uheldige dødsfald som en heroisk gerning. Turen starter ved Bernauer Strasse U-bahn-station, og I går langs de mest intakte dele af muren og forbi mindekapellet for de 136 mennesker, der døde ved muren. I kommer også til at høre om sikkerhedspolitiet Stasis rolle, og om oprøret i 1989. Turen slutter på udsigtsplatformen med udsigt til vagttårn, formur og bagmur, og runder af med et perspektiv omkring politiske mures betydning.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Pris pr. gruppe : Fra kr. 3.750,-
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.
Bookes gennem: Lasse Soll Sunde