Danmarks første insektfarm
Besøg BUGGING DENMARK – som er Danmarks første insektfarm. ”Spiselige insekter er fremtidens fødevare. De er bæredygtige, sunde og så smager de godt.”
Oplev Bugging Denmarks urbane insektproduktion. Princippet i deres Urbane Økosystem er, at lokale virksomheder udnytter hinandens affalds- og restprodukter, som de cirkulerer imellem sig. I stedet for at købe foder til fårekyllingerne modtager de det i form af restprodukter fra andre virksomheder. Økosystemet skaber vækst og værdi for alle de virksomheder, der deltager, og først og fremmest genbruger det en masse dyrebare ressourcer, der ellers var endt til forbrænding. For eksempel fodrer de også insekter med mask, der er til overs fra ølproduktion. På den måde bliver et restprodukt lavet om til protein, som vi kan spise. Gødningen fra fårekyllinger samles ligeledes sammen, så den kan bruges til at dyrke grøntsager i plantekasser.
Besøget starter typisk med et oplæg på ca. 30 minutter om insekter generelt og Bugging Denmarks metode og filosofi. Derefter ser I produktionen, taler fremgangsmåden igennem og afsætter rigeligt med tid til spørgsmål. I slutter af med at få lov at smage på diverse snacks med insekter, og der er tid til at snakke og fordøje.
Lokation: København NV.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Prisen er på forespørgsel.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.