Den Blå Grotte og templer
Dette er en heldagsudflugt med en varighed på ca. 8 timer.
Første stop på turen er Den Blå Grotte, som er en af Maltas største turistattraktioner. Faktisk består den af en hel serie af grotter, der ligger ved indsejlingen til en lille vig, som floden Babu udmunder i. Man siger, at det var her, sirener boede og sang så skønt, at søfolk sejlede galt. Hvis vejret tillader det, sejler I en tur ud på havet og kan beundre det fantastiske lys, der findes i vandet (turen på havet er ikke inkluderet i prisen).
Dernæst kører I til den smukke fiskerlandsby Marsaxlokk, og har et stop i Marsascala – en anden fiskerlandsby. Eftermiddagen er herefter afsat til et besøg i Ghar Dalam hulen, der rummer fund fra forhistoriske dyr som levede i øhavet ved Malta for mere end 170.000 år siden.
Sidst men ikke mindst byder dagen til slut på et besøg i Hagar Qim templerne. Templerne er udhugget i kalksten og bygget for over 5500 år siden, hvilket gør dem ældre end Stonehenge. En del mystik omgår disse templer; det vides ikke hvem der byggede dem, eller hvad de har været brugt til. Sikkert er det dog, at de er meget imponerende at opleve!
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Fra kr. 395,- pr. person
Prisen er gældende ved min. 25 deltagere og inkl. bus, engelsktalende guide og entréer
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.