DET KGL.TEATER – gamle scene
Kom med på rundvisning på Det Kongelige Teaters Gamle Scene og oplev den helt særlige stemning, de historiske loftsmalerier, svungne engle og den traditionelle store prismelysekrone i teatersalen. I kommer bag scenen, hvor sceneteknikken arbejder, og besøger den store skræddersal, hvor eventyrlige kostumer til alle teaterets forestillinger bliver til og hvor kun fantasien sætter grænser. På Gamle Scene får I også et kig ind i H.M. Dronning Margrethe 2.’s private salon og loge.
Rundvisningen tager 90 minutter og gennemføres på kunstens præmisser. Prøver, der trækker ud, eller sceneteknik, der kræver akut justering, kan bevirke at I på turen ikke kan gå den normale rute.
Varighed: Ca. 1½ time.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Kr. 1.500,- pr. gruppe (ved max 25 personer) + kr. 25,- i adm.gebyr pr. person.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.