DET KGL.TEATER – Operaen
Oplev Operaens imponerende foyer, der med sit overvældende lysindfald, Olafur Eliassons verdenskendte lysskulpturer og unikke udsigt over Københavns Havn og Frederiksstaden, omfavner den blanke ahornskal omkring Store Scene. Se Per Kirkebys og Per Arnoldis udsmykninger og hør den usædvanlige historie om bygningens tilblivelse. Følg med ind i salens dunkle atmosfære hvor det forgyldte loft og glødende træværk er i centrum. Kom om bag scenen, hvor flytbare scenefelter gør det muligt at flytte gigantiske og komplekse scenografier i en håndevending, og højteknologiske løsninger muliggør teatermagi og illusioner som ikke kan opnås andre steder i landet. Se kontrasten mellem Store Scene og Takkelloftet, hvor fleksibilitet er nøgleordet og lader scene og sal flyde sammen. Se også Takkelloftets stringente foyer, hvor Tal R’s moderne abstraktion har hovedrollen.
Rundvisningen gennemføres på kunstens præmisser. Prøver, der trækker ud, eller sceneteknik, der kræver akut justering, kan bevirke at I ikke kan gå den normale rute.
Varighed: Ca. 1 time og 15 min.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Kr. 1.500,- pr. gruppe (ved max 25 personer) + kr. 25,- adm.gebyr pr. person.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.