Fosdalen – natur med rig flora
Fosdalen er et af Hanherreds mest kendte udflugtssteder. Fra plateauet ved Lerup Kirke skærer dalen sig ned i Lien. Nær kirken udspringer Vor Frue Kilde, en gammel helligkilde, som gennem århundreder søgtes af syge på Jomfru Marias fødselsdag, den 8. september. Det gav anledning til det store Lerup Kildemarked, som imidlertid udartede til handel, dans, druk og slagsmål. Præsten klagede i 1585 til Børglumsbispen over ”grov uskikkelighed”, og markedet blev flyttet.
I den øvre del af Fosdalen vandrer man under et tag af frodig løvskov med fuglesang fra oven og bækkens rislen i dalbunden. Længst nede, hvor dalen er mere åben, er der en rig flora med flere sjældne arter.
Varighed: 3 timers vandring
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Kr. 450,- pr. person
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.