Grotta del Vento
Den berømte grotte Grotta del Vento – på dansk Vindgrotten – ligger sydligt i parken “Parco delle Alpe Apuane”. Grotta del Vento er en af de mest komplette grotter i Europa og den rummer en mangfoldighed af naturlige fænomener og fund, heriblandt bjørneknogler. Grotten blev fundet i 1898 og udforsket i 1929 for først i 1967 at blive åbnet for offentligheden.
Navnet kommer af den voldsomme vind, der fyger gennem grotten mellem dens to udgange – den ene er turistindgangen, der befinder sig 627 m.o.h., den anden er ufremkommelig og befinder sig i 1400 meters højde. Ved besøg i grotten lukker man så vidt muligt for vindstrømmen ved at lukke en dør.
Guidet tur i Grotta del Vento:
På denne tur bliver I afhentet af en bus, der kører jer en panorama tour op af bjerget, hvor Grotta del Vento ligger på den anden side. I tager turen op af de små veje, hvor I virkelig får set det ”lokale” Italien, for derefter at tage turen ned i hjertet af selvsamme bjerg. Her begynder den guidede tur ned i Grotta del Vento. Jeres guide fortæller undervejs på turen detaljeret om grotten ud fra et geologisk synspunkt.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Grotten er inddelt i tre ruter af forskellig varighed og sværhedgrader – og de forskellige ture kan bookes til følgende priser:
1 time: Fra kr. 70,- pr. person
2 timer: Fra kr. 90,- pr. person
3 timer: Fra kr. 140,- pr. person
Busleje til stedet: Fra kr. 6.200 (max 30 personer i bussen da vejene ikke tillader større busser)
Bemærk!
Husk varmt tøj til turen, da der er en konstant temperatur på 10,7 grader nede i grotten. Afsæt også god tid til jeres besøg – grotten ligger dybt inde i parken og det tager minimum en time at tage den korteste rute gennem grotten.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.