Guidet tur på Puch Maxi
Tag på underholdende Guidet tur på Puch Maxi, i Thyborøn
Epicenteret for den ikoniske Maxi med den obligatoriske mælkekasse bagpå må være Thyborøn. Få en guidet tur, hvor I sammen med de lokale vil opleve Thyborøn på en helt ny og anderledes måde og kommer ud i de afkroge, som ikke lige står forrest i turistavisen.
På turen vil I opleve nye sider af Vestkystens charmerende og rå, men også hjertelige, uslebne diamant. Den står altid på råhygge, en masse grin, røverhistorier og et par sandfærdigheder i den indbyggede højtaler i ”Polle-hjelmen”. I en by, der lugter af æ haw, fisk og masser af penge og tilsat egnsretten ”dabs med pils” – det er Maxi-guide i Thyborøn.
OBS fra 16 år
Kørekort: Der skal medbringes og fremvises gyldigt kørekort til knallert/bil før afgang.
Påklædning: Det blæser altid i Thyborøn – altså lige på nær når det stormer. Husk varmt og praktisk tøj til to timers oplevelser i yderste klitrække.
Varighed: 2 timer: ca. 1 time og 30 min tur + 30 min til “i og af tøjet”
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Kr. 350,- pr. person, inkl. forfriskning undervejs
Reservationsgebyr: kr. 500,-pr. gruppe
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.