Heldagstur “Fallas de Valencia”
I marts måned afholdes “Fallas de Valencia” – den mest højlydte, storslåede og betydningsfulde fiesta, eller festival, i hele Spanien. Er I heldige, at jeres rejsetidspunkt passer med marts måned, får I her en helt unik mulighed for at deltage i en vidunderlig, kulturel begivenhed!
Under Fallas de Valencia tænder valencianere i hele byen ild på 370 store satiriske figurer i pap og papmaché, som kaldes ninots eller “fallas” (fakler), og som forestiller kendte personer. Det er ofte karikaturer, som er op til 30 meter høje. Der findes en hel industri dedikeret til at designe, producere, transportere og opstille skulpturerne, og mange af de enorme konstruktioner koster mere end 100.000 euro. Festivalen tiltrækker mange tusind mennesker, og stemningen er helt unik i de dage, den varer.
Turens indhold
NB – dette er en heldagstur.
Med guide kommer I rundt i Valencias vigtigste gader for at se de fantastiske “fallas” og mærke stemningen. Oplev også det storslående fyrværkeri, et af højdepunkterne under festivalen. Turen inkluderer også et besøg i Turia parken og et besøg i den utrolige “kunst- og videnskabsby” – Ciudad de las Artes y de las Ciencias. Derudover er der også inkluderet spansk tapas samt en ægte Valencia-specialitet – Paella.
OBS. Kun muligt i marts måned.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Pris er på forespørgsel, da den afhænger af gruppens størrelse m.m.
I må påregne ekstra udgifter til buskørsel.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.