Katakomberne (“Dødens rige”) – Paris
”Stop! Her er Dødens rige”. ”Arrete! C’est ici L’Empire de la Morte” står der på inskriptionen til Katakomberme – et nedlagt kalkstensbrud fra romersk tid, som består af næsten 300 km underjordiske gange, skakter og rum, hvoraf en del i dag fremstår som begravelsesplads.
Der er 130 trin ned i den kolde, fugtige parisiske underverden. Hernede ligger pænt stablet langs de smalle gange, knogler og kranier af omkring seks millioner anonyme parisere, hvis jordiske rester har fundet deres sidste og endelige hvilested her i de gamle minegange under Paris.
Katakomberne er en spændende oplevelse i den mere morbide genre, hvor man får lov at gå rundt imellem alle kranierne, imens man fornemmer (dele af) det sindrige underjordiske gangsystem og får indblik i den mangfoldige historie bag katakomberne.
Billetpriser:
Der er gratis adgang for skolegrupper. Gruppestørrelse mindst 10 personer og højst 20 personer pr. gruppe.
Guidet undervisningstur pr. forespørgsel.
Bemærk! Der skal bestilles min. 8 uger forud for besøget, og I skal selv sørge for at bestille – AlfA Travel kan ikke bestille besøget for jer. Besøg katakombernes hjemmeside og bestil her.
Adresse: 1 Place Denfert – Rocheraeau
Nærmeste metro: Denfert – Rochereau