Klimatoriet Lemvig
På havnen i Lemvig er en nærmest ikonisk bygning skudt op. Klimatoriet som er et forskningscenter i kyst- og fjordnære miljøer. Her forskes, tænkes og udformes løsninger på fremtidens klimaudfordringer.
På klimatoriets udstilling, ”Klima uden grænser” kan du både fordybe dig i flere af de aktuelle løsninger, som i regie af EU-projektet ”Coast to Coast Climate Challenge” tager form i Danmark – og især i Region Midtjylland – i disse år OG du kan få indsigt i, hvad den klimatruede by og kommune, Lemvig, har gjort for at imødegå klimaforandringerne. Med afsæt i det smukke, buede højvandsværn på havnen, formidles om det historiske perspektiv, om de kraftigste storme og de indsatser, der p.t. er igangsat. Du vil opleve en formidling i en god kombination af overraskende gimmicks – som f.eks. en storm simulator og et regnvandsområde, som du tørskoet kan gå igennem – og mere dybdegående formidling.
Besøget kan eventuelt kombineres med et besøg på Lemvig Gymnasium hvor man har meget fokus på klima og uddanner klimastudenter.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Reservationsgebyr pr. gruppe kr. 1.000,-
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.