Magro Group Food Village på Gozo
Gozo – Maltas frodige og grønne nabo-ø – er blandt meget andet særlig kendt for sine gode lokale råvarer, som fx olivenolie, gedeost og grøntsager. Besøg virksomheden Magro Group og deres “Food Village”, og få et spændende indblik i produktion og eksport af disse råvarer.
Om Magro Group Food Village:
Familievirksomheden Magro Group blev etableret i 1916. Den har flere fabrikker og “madværksteder” på Gozo, som samlet hører under Magro Group Food Village. Virksomheden er meget tro mod sine traditioner, som er bygget op gennem de sidste 100 år. Deres gedeost bliver eksempelvis lavet, som den gjorde for generationer tilbage, om end mere hygiejnisk. Magro Group Food Villages primære fokus er produkter baseret på tomater, fx tomatjuice, friske tomatprodukter, ketchup, baked beans m.m. De kendes også for deres berømte konservesdrift og mejeriprodukter. Besøget består af en rundvisning i “Food Village”, hvor I blandt andet kommer i mejeriet og her kan smage forskellige produkter. I får også lov at se de ansatte i funktion samt se aktuelle produktioner af forskellige produkter. Sidst men ikke mindst er Gozo særlig berømt for håndværksprodukter som kniplinger, stearinlys m.m., og fremstillingen heraf får I også mulighed for at overvære.
Praktisk:
Varighed af besøget er ca. 3 timer.
Lejer man bus til en hel dag (8 timer), kan man planlægge et eftermiddagsprogram på Gozo, hvor man NEMT kan få tiden til at gå.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel
Busleje, hel dag (8 timer): kr. 5.900,- pr. gruppe (max. 29 personer)
Reservationsgebyr: kr. 650,- pr. gruppe
Færgeoverfart til Gozo er ikke med i prisen, men skal købes i terminalen ved havnen.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.