Monaco
Lej en bus og tag en tur til lilleputstaten Monaco (ca. 30 km øst for Nice), hvor Grimaldi-slægten har regeret siden 1297. Besøg fyrsteslottet og se vagtskiftet foran de hvide mure, domkirken samt fyrstinde Grace og fyrst Rainiers grav. I kan også besøge Casino Royal, som er kendt fra film og den kulørte presse. I området omkring Casinoet findes dyre hoteller og fine caféer. En enkelt kop kaffe ruinerer ikke, og oplevelsen er unik. Monaco er stedet, der frekventeres af de kendte, og det er ikke ualmindeligt at få øje på kendisser her.
Fyrstedømmet udgør totalt 2 km2, så det er ikke stort. Til gengæld er det bebygget i en grad, man ikke tror mulig. Op og ned, henover og igennem. Veje og fortove vikler sig ud og ind mellem bygninger, klipper og beplantninger. Monaco er helt sikkert et besøg værd!
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Busleje er pr. forespørgsel
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.