
Musee du Louvre
Det verdensberømte Louvre-museum, som rummer mere end 200.000 genstande, et hav af kunstskatte bl.a. Leonardo da Vinci’s ”Mona Lisa”, er næsten et “must see”, hvis man besøger Paris!
Slottet blev opført i 1190 af Kong Filip, som fæstning for at beskytte Paris mod angreb. I perioden 1546-1800 tallet gennemgik Louvre flere udvidelser, og i 1793 begyndte man at anvende dele af slottet til museum. Efter en større restaurering i 1980’erne, blev hele bygningen fra 1993 taget i brug som det smukke, imponerende museum vi kender i dag.
En traditionel guidet rundvisning på 1½ time indbefatter en introduktion til museets mest berømte værker, men det er også muligt på forespørgsel at få guidede ture efter emneønske samt workshops m.m. Desuden kan der lejes audioguides, som er tilgængelig på flere forskellige sprog.
Bestilling:
Besøget kan desværre ikke bestilles gennem AlfA Travel. Vi anbefaler at gruppen selv tager kontakt til besøgsstedet. Læs mere her.