NEMO – Science Centre
NEMO er et videnskabscenter i Amsterdam. Museet har sin oprindelse i 1923 og har til huse i en bygning designet af Renzo Piano. Det indeholder fem etager med praktiske videnskabsudstillinger og er det største videnskabscenter i Holland.
NEMOs mission er at bringe videnskab og teknologi tættere på offentligheden på en interaktiv og tilgængelig måde. Museet er derfor i høj grad præget af interaktiv læring, som vækker nysgerrighed hos både unge og ældre omkring videnskabens og teknologiens magt, vigtighed og særlige karakter.
Som besøgende ser, hører og oplever I hvordan videnskabelige fænomener og teknologi spiller en vigtig rolle i jeres liv. NEMO arbejder tæt sammen med videnskab og uddannelse – derfor er det et oplagt besøg for jeres studieklasse, som både skaber faglig værdi, men også flere timers sjov med interaktiv læring.
Pris ved bestilling hos AlfA Travel:
AlfA travel har ikke mulighed for at bestille dette besøg, billetter kan bestilles her.
Har du spørgsmål, kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.