New Acropolis Museum
Siden 1878 har Akropolis været hjemsted for det arkæologiske museum; Akropolis Museum. Her kan man få en gennemgang af Akropolis’ historie og komme helt tæt på en del af de originale bygningsdele – statuer, søjler og relieffer – som er blevet nedtaget for at beskytte dem mod at forfalde helt.
Sidenhen er der åbnet et helt nyt og moderne museum, New Acropolis Museum, som ligger ca. 300 meter fra Akropolis og er bygget direkte over Macriani-udgravningerne. Det anbefales, at I besøger New Acropolis Museum, inden I besøger Akropolis. New Acropolis Museum har et udstillingsområde på 14.000 m2.
Gratis entré såfremt gruppen medbringer en navneliste på skolens brevpapir underskrevet af skolens inspektør. Gælder for folkeskoler og gymnasier.
Bestilling:
Besøget kan desværre ikke bestilles gennem AlfA Travel. Vi anbefaler at gruppen selv tager kontakt til besøgsstedet. Læs mere her.
Hvis gruppen ønsker guide, vil det være muligt at booke entre for gruppen.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.