
Ostiense-kvarteret
Ostiense-kvarteret
Vil man gerne se en lidt anden side af Rom, så er det finurlige Ostiense-kvarter, et godt bud. Kvarteret har en mere moderne vibe. Det er her man finder Roms universitetsbygninger, og stedet er rig på kunst, kultur og spændende madmuligheder.
Ostiense er et nyt kvarter, bygget op i et tidligere industriområde, hvilket kvarteret bærer præg af. Det er et område som stadig er under en kulturel transformation, og som tiltrækker især ungdommen. Kvarteret udvikler sig omkring Via Ostiense, hovedgaden, som det har fået sit navn fra. Det er en gammel romersk vej, som gik fra byens kvægmarked til havnebyen Ostia.
Området
Området byder på mange spændende oplevelser. Her finder du både Cestius-pyramiden, San-Paolo Basilika og det interessante museum Centrale Montemartini, som er bygget op omkring et gammelt kraftværk.
Området er desuden kendt for dens famøse Street Art kunst og som et kulinarisk mekka. Der dukker nye restauranter op til højre og venstre, og i den forbindelse, kommer man ikke udenom Eataly, som er en ”mega-store” , hvor du både kan købe friske italienske råvarer, samt besøge 7 forskellige restaurant ”hubs”. Et sted man skal besøge, hvis man er en sand madelsker.
Kunstfags-briller
Når man går rundt i Ostiense-kvarteret, vil man få øje på mange vægmalerier. Bydelen kan prale af noget af det mest omtalte street art i byen. De progressive kunstnere, forvandler vægge i forladte bygninger, togunderføringer og boligblokke til lærreder for spektakulære vægmalerier. En street-art tur i Ostiense, er oplagt for den kunstinteresserede.
Kulinariske-briller
Ostiense-kvarteret er kendt som et kulinarisk mekka, med mange populære restauranter og cafeer, og det er også i denne bydel man finder Eataly.
Historie-briller
For den historieinteresserede, kan både Basilica of Saint Paul og Cestius’ pyramide i Ostiense kvarteret, være et besøg værd.
Pyramiderne forbinder man normalvis ikke med Rom, og derfor er denne blandt en af de mest overraskende monumenter i en by, som ellers fyldt med monumenter.
Saint Paul basilikaen, som ligger udenfor bymuren er et lille fristed, som falder uden for radaren for mange turister. Det er Roms næststørste Basilika, og indeholder en masse historiske elementer.
Besøg med samfundsfags-briller
I Rom er der ingen udbredt industri, råstofudvinding eller en havn. Rom er en kontor by, og først og fremmest en turisthovedstad. I Rom går fortid og nutid op i en højere enhed, og det ses blandt andet på museet Centrale Montemartini. Det holder til i Roms første kraftvarmeværk, som i dag er konverteret til et museum, fyldt med gamle skulpturer og arkæologiske fund.
Pris ved bestilling gennem AlfA Travel:
Priser pr. forespørgsel, kontakt din rejserådgivere for yderligere information.