
Parlamentarium
Besøg Parlamentarium som er en spændende multimedieudstilling.
Udstillingen på Parlamentarium har dannelsen af EU, og hvordan EU fungerer i dag, som udgangspunkt.
Hvad er det, der gør Europa-Parlamentet så unikt? Hvordan træffes beslutninger? Og hvordan påvirker de vores dagligdag?
Der er tale om en interaktiv oplevelse, hvor I tager på en virtuel rejse igennem Europa. I kan se et 3D-lyskort over kontinentet, tage en snak med europæiske borgere, og komme med sit bud på, hvordan fremtiden bør se ud. Alt sammen elementer, som er med til, at man som besøgene “bliver en del af Parlamentet”.
Udstillingen er på 24 sprog, den har seks permanente områder og et til skiftende udstillinger, samt et cafeteria og en butik.
Her er tale om et rigtig godt, spændende og informativt besøg, som er et ”must” for grupper, der besøger EU institutionerne. Besøget foregår i eget tempo, men det anbefales at sætte min. 1 time af til Parlamentarium.
Rollespil i Parlamentarium
Prøv livet som medlem af Europa-Parlamentet! Et rollespil, der fungerer som lynkursus i, hvordan Europas demokratisk valgte organ fungerer.
Man forhandler med sine klassekammerater om at opbygge den fremtid, man ønsker for Europa, og der diskuteres spørgsmål omkring bl.a. vandsolidaritet og micro-chipping. Aktiviteten er rettet mod grupper af elever, fra folkeskolens ældste klasser og gymnasiet, og finder sted i Parlamentarium i Bruxelles.
Eleverne lærer om Europa-Parlamentets interne mekanismer på en måde, som er både fornyende og underholdende. Under spillet finder de ud af, hvordan europæisk lovgivning udarbejdes, og hvilke aktører, der er del af hele proceduren.
Eleverne lærer at forstå, hvordan alliancer indgås, hvordan der forhandles med andre institutioner, og hvordan der kommunikeres med medierne. Deltagerne bliver placeret i miljøer med meget pres, ganske som rigtige MEP’er.
Eleverne skal træffe hurtige beslutninger, og også anvende deres kommunikationsevner i kontakten med pressen, og i politiske debatter. Deltagerne skal samarbejde gennem spillet og udfordre sig selv, hvis de ønsker at træffe beslutninger, som er sammenfaldende med EU-borgernes interesser.
De vil lære, at de ikke blot kan agere ud fra egne holdninger, men at de også vil skulle tage højde for andres for at opnå et tilfredsstillende resultat.
Varighed
Rollespillet tager cirka 2 ½ time, og eksisterer på alle 24 officielle sprog. Grupper skal bestå af mindst 16 og højst 32 studerende.
Bemærk!
Anmodninger om adgang til gruppespillet skal foretages mindst fire måneder inden besøget.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Reservationsgebyr ved bestilling hos AlfA Travel til Parlamentarium: kr. 998,-
Grupperollespil i Parlamentarium: kr. 1.678,- pr. gruppe
Priserne er vejledende.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.