Prøv den engelske sport cricket
Cricket er den nationale sommersport i England, hvorfra spillet også stammer, og det udgør en stor del af den engelske kultur og engelske traditioner. På nationalt plan er England for tiden et af verdens stærkeste hold i cricket, og på amatørplan spilles spillet i hele landet i klubber og i skoler.
Cricket er en holdsport, der spilles af to hold spillere, og der findes tre udgaver af sporten:
– Test Cricket, som spilles over fem dage
– One-Day Cricket, som spilles over en dag
– Twenty20 Cricket, som varer cirka tre timer
Prøv kræfter med cricket!
Prøv en cricket start session, hvor I først lærer om baggrunden og reglerne for denne vidunderlige sport og efterfølgende spiller flere spil cricket. Cricket er en fantastisk måde at få motion på, have det sjovt og øve jeres engelsk i en “live” situation. Det involverer fire nøglefærdigheder: slå, kaste, fange og løbe. I start sessionen, som varer ca. 3 timer, er reglerne forenklet, og der bliver brugt bløde bolde (rigtige cricket bolde er meget hårde). Cricket sessionen foregår i en park i ét af følgende 3 områder i London efter jeres valg: Hyde Park, Greenwich eller Wimbledon.
Pris ved bestilling hos AlfA Travel:
Pr. person for cricket start session (varighed ca. 3 timer): kr. 135,-
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.