
Røde Kors Museet
Den internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse (oftest blot kaldet Røde Kors) er verdens største humanitære organisation og Geneve by var midtpunkt for oprettelsen af Røde Kors i 1863. Gennem 150 år har den hjulpet mennesker igennem ensomhed, krige og katastrofer. Organisationen tæller 13 mio. frivillige i 187 lande og er en del af alle lokalsamfund. Røde Kors arbejder ud fra 7 principper, der gælder for alle Røde Kors’ selskaber i verden: medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet, uafhængighed, frivillighed, enhed og almengyldighed.
Museet er renoveret for nyligt og på museet kan du lære om organisationens interessante historie og det store arbejde den udfører. Udstillingen er delt op i 3 dele: forsvar af menneskerettigheder, genopbygning af familierelationer, reducering af naturkatastrofer. Gratis audioguides i receptionen.
Besøg Røde Kors museet
Besøg Røde Kors museet i Geneve, som rummer en permanent udstilling med bl.a. vidnekammeret samt en midlertidig udstilling som løbende ændres. På museet kan du også lære alt om den interessante historie og det kæmpe arbejde, som organisationerne udfører. Museet rummer ligeledes billeder og objekter fra hverdagen som fortæller om Røde Kors’ arbejde.
Bestilling:
Besøget/besøgene kan desværre ikke bestilles gennem AlfA Travel. Vi anbefaler at gruppen selv tager kontakt til besøgsstedet. Læs mere her.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.