Sejltur på skonnerten Maja
Skonnerten Maja ligger til kaj i havnebyen Hvide Sande.
Byen på kanten af Vesterhavet med indsejling til Ringkøbing Fjord gennem det store sluseanlæg gør det til et ideelt sted at have et turistfartøj liggende.
Hvis vejret er i oprør, sættes kursen ind i de fredeligere farvande i fjorden, og i roligere vejr kan I komme på eventyr ude på det store hav.
Hvis I har lyst til at lære lidt om sejlads, kan I blandt andet hjælpe til med at sætte et eller flere af de mange sejl undervejs på turen.
I kan også bare læne jer tilbage og nyde sejlturen på skibsdækket eller i den smukke, gamle salon under dækket.
Under dækket er der fine toiletforhold, og det er muligt at købe forfriskninger som kaffe, te og vand. I er også velkomne til at pakke picnickurven og tage den med ombord.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Pris på forespørgsel.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.