Strandingsmuseet St. George
Grundstammen i museet er fund bjærget fra havets bund i slutningen af 1980’erne fra de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence, som strandede juleaftensmorgen 1811 i en orkan ud for Thorsminde. Museet fortæller historier om de strandede skibe, hvor var de på vej hen, hvad der skete og hvordan skibene og deres besætninger blev modtaget i land.
Udstillingen er designet af Event Communications fra London, der har designet flere museer i verdensklasse, blandt andet Titanic museet i Belfast.
Undervisningsforløb:
Strandingsmuseum St. George har i 2019 fået udviklet to helt nye undervisningsforløb. De to forløb er udviklet og gennemtestet af Ph.D. Karen Seierøe Barfod og mag.art. Dorte Vang Eggersen, der begge er lektorer på læreruddannelsen på VIA UC.
Forløbene tager udgangspunkt i hvert sit litterære værk og museets udstillinger. Materialet omfatter lærervejledning og opgaveark til både forberedelse i klassen, besøg på museet og afrunding i klassen.
Det ene undervisningsforløb henvender sig til 5-7. klasse og indeholder materiale til fagene dansk, historie, engelsk og billedkunst. Det tager udgangspunkt i bogen “Den tavse dreng – en gådefuld fortælling” af den engelske forfatter og illustrator Catherine Brighton. Bogen er netop genudgivet på dansk og kan købes på Strandingsmuseum St. George.
Det andet forløb henvender sig til de lidt ældre elever og indeholder materiale til faget dansk. Det tager udgangspunkt i novellen “De blå øjne” af Karen Blixen.
De to undervisningsforløb er til fri afbenyttelse for skolerne og kan hentes på skoletjenesten.dk: https://skoletjenesten.dk/strandingsmuseum-st-george
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Rundvisning kr.1.000,- pr. gruppe.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.