Sydhavnens Genbrugscenter
Sydhavnens Genbrugscenter åbnede i 2018, og er meget mere end en almindelig genbrugsstation.
Her bliver endnu flere af byens ressourcer genanvendt og genbrugt, og derudover har de også salg, tilbud og aktiviteter, som understøtter genbrug og bæredygtighed. Sydhavnens Genbrugscenter består af bl.a. ”Slusen og Genbrugspladsen”, ”Butikken”, ”Værksted & Testlaboratorium” samt ”Engrossalg af affaldsstrømme”.
På Værkstedet og testlaboratoriet finder igangsættere nye måder at genbruge affaldet på og udvikle cirkulære forretningsidéer, primært ud fra de materialer og genstande, der afleveres på genbrugscenteret – og oftest i træ og tekstiler.
I det 135 m2 store værksted har de adgang til maskiner og værktøj, der kan forarbejde de forskellige typer materialer. Alle med vidt forskellige baggrunde. På holdene har deltaget både snedkere, designere, undervisere og CBS-studerende, der udviklede lige så forskellige produkter. Der blev fx udviklet kjoler af herreskjorter og genopfyldelige shampooflasker af plast, havemøbler af genbrugstræ, valgplakater, der bruges i hjemløseprojekter, træflis der presses om til skalstole og mange andre gode initiativer. Fælles for projekterne er, at de arbejder på at udvikle cirkulære forretningsidéer, som bidrager til, at København ikke spilder ressourcer, men udnytter ressourcer og på sigt bliver en by fri for affald. Desuden afholder stedet også workshops for børn og voksne – om bl.a. genbrug, om at omdanne affaldsressourcer til nye produkter samt reparationsworkshops hvor borgere fx kan medbringe defekte stole og få hjælp til at reparere dem.
Varighed: 3 timer inkl. rundvisning.
Lokation: København SV.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Prisen er på forespørgsel. 25 – 30 personer pr. gruppe.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.