
The Escape Hunt Experience
The Escape Hunt Experience er et unikt gåde- og teambuildingspil. Som deltager har man rollen som detektiv, og sammen med sine kolleger skal man løse et mysterium ved hjælp af objekter og spor, som er fordelt i et eller flere rum.
Spillet henvender sig til alle der elsker at “lege” og løse gåder. Er man flere grupper der konkurrerer mod hinanden, så starter nedtællingsuret på nøjagtig samme tidspunkt – og så er det ellers om at komme i sving med at løse gåden!
Generelle informationer:
Der er i alt 8 rum/værelser og 3 gådetemaer. Jo sværere en gåde er, jo færre rum vil I få adgang til. Man kan spille op til 40 personer på samme tid (max 5 personer i hvert rum). Der er også mulighed for, at minimum 2 hold kan konkurrere mod hinanden om at løse den samme gåde på samme tid.
Læs om de 3 gådetemaer herunder:
Mystery at the Canal Pub
I denne gåde er en detektivkollega blevet væk. Da han forlod jeres gruppe, fortalte han, at han skulle ned på the Canal Pub og mødes med sin informant. I starter med at gå til kollegaens sidst kendte position, for at begynde efterforskningen af hvorfor han er forsvundet.
Robbery of the Manneken Pis
“Robbery of the Manneken Pis” er en medium svær gåde, som udfordrer jer til at finde den tyv, der har stjålet Manneken Pis, og levere den tilbage samt undslippe rummet inden for 60 minutter. 4 værelser er til rådighed.
Kidnapping at the Opera
“Kidnapping at the Opera” er den sværeste gåde. Her går missionen ud på at identificere den skyldige mistænkte blandt alle dem, som I møder undervejs, og redde offeret inden for en time ved at undslippe rummet. 2 værelser er til rådighed.
TIP!
Det er muligt på forespørgsel at få helt private teambuilding-gåder målrettet netop jeres gruppe.
Alle gåder varer omkring 90 minutter – heraf varer selve spillet 60 minutter, og efter kampen er der en lille overraskelse til deltagerne.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Ét mysterium, pr. person: fra kr. 225,-
Reservationsgebyr fra AlfA Travel på kr. 650,-.
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.