Transfer
Når I rejser med fly til Athen, er der fra Athens Lufthavn mulighed for at benytte metroen eller at leje egen bus til at køre jer til centrum eller jeres hotel.
Metro rundt i Athen by:
Metroen fungerer rigtig fint og er slet ikke nedslidt – den er rummelig, ren og tryg at rejse i, så dette kan kun anbefales som transportmiddel i Athen by. Man køber sine billetter på stationen og går hen til en maskine for at få stempel på/blive registreret INDEN man går ned i metroen. Selve ”dørene” til metroen står åbne hele tiden, så det er på eget ansvar at få registrering på billetten, skulle der være kontrol et sted. Systemet fungerer fint, og mange metrostationer har en lille udstilling af ting der er fundet ifm. udgravningen.
BEMÆRK! Billetterne gælder til metro, tram, busser – dog ikke lufthavnsbussen.
Metro fra lufthavnen:
Lufthavnen er beliggende 27 km. øst fra Athens centrum. Metroens blå linje 3 går direkte til centrum (station Syntacma). Prisen er ca. 10 euro pr. person pr. vej. Metrolinje 3 kører fra kl. 06.30 til kl. 23.35 dagligt. Der kan købes små gruppebilletter for 2 eller 3 personer med lidt besparelse.
Lufthavnsbus:
Der er også mulighed for at benytte lufthavnsbussen, som kører jer til centrum af Athen. Prisen fra lufthavnen til Karaiskaki (Piræus) er ca. 5 euro pr. person pr. vej. For studerende, som kan forevise studiekort samt pas, er prisen ca. 2,50 euro pr. person.
Priser ved bestilling hos AlfA Travel:
Bustransfer:
Gør det nemt og bekvemt, og bestil en bus som henter jeres gruppe i lufthavnen. Bussen kører jer direkte til jeres hotel eller anden ønsket destination. Bussen bookes hos din rejsekonsulent.
24 – 51 personers bus: kr. 2.860,- pr. vej pr. gruppe.
Tillæg ved kørsel mellem kl. 20.00 og 07.00: kr. 498,-
Har du spørgsmål, så kontakt en af vores erfarne rejserådgivere her.