Vagtskifte på Syntágma
Et “must see” i Athen er vagtskiftet på pladsen Syntágma, som ligger ved Voulí-bygningen. Her holder det græske parlament til, og det fungerer samtidig som præsidentbolig. Samme sted findes også Den Ukendte Soldats Grav, som også er meget interessant at se.
Ved vagtskiftet har I mulighed for at se Nationalgarden, Évzones, der er kendt for deres uniform bestående af hvid kilt og skjorte, vest og røde sko med kvaster samt deres noget specielle gangart.
Évzones er i dag præsidentens garde. En bataljon består af 2 Évzone soldater og 1 kommandør. Hver soldat har vagt i 1 time, 3 gange indenfor 48 timer. De 2 soldater som står vagt danner par under hele deres tid indenfor Evzones, så de kan kordinere deres bevægelser helt perfekt. Kommandøren sørger for, at ingen kommer for tæt på soldaterne, og retter deres stilling og tøj, når de skal stå helt stille. Den royale garde går tilbage til 1868 og har ca. 120 soldater.
Gratis!